Polsk jul

I Polen begynder juletiden ved advent. I adventstiden forsøger folk at leve et simplere liv, og huske på hvorfor man fejrer julen. Nogle afgiver endda deres yndlings mad eller drikke. Det er også end tid, hvor folk går i kirke hyppigere end normalt. Der bliver i denne periode holdt specielle gudstjenester, som er dedikeret til Jomfru Maria. 

Adventstiden er også tidspunktet, hvor man forbereder sig til julen, og folk vil ofte gøre grundigt rent i huset, så det er klart til festtiden. 

I skolerne laver børnene krybbespil, som dog til tider er mere verdslige end kirkelige, og sommetider skal de endda foregå i nutiden. 

Juleaftensdag faster mange, og der er tradition for, at man først spiser, når den første stjerne ses på himlen. Men så spiser man også det store julemåltid. Julemåltidet består af 12 retter, som eftersigende skulle give held de næste 12 måneder. Oftest vil der ikke være kød til dette måltid, da man mindes dyrene, som var til stede ved Jesu fødsel. (Overtro siger endda at dyrene kan tale ved midnat juleaften). De 12 retter symboliserer Jesu disciple, og alle spiser af alle retterne. Der vil ofte være rødbedesuppe, og fisk (karpe, sild) på menuen. 

Man har også tradition for at sprede halm på gulvet eller bordet, som en påmindelse om, at Jesus blev født i en stald. 

Der vil altid være dækket til en ekstra person, så der er plads til en uventet gæst.

Gaverne må først pakkes op, når hele julemåltidet er slut. Det kan til tider føles som evigheder for børnene, da de ældre gerne vil nyde måltidet. Og derefter synger familien julesalmer sammen inden gaverne endelig pakkes op. 

Polens salmetradition er meget rig, og man har salmer hele fra middelalderen. De mest populære salmer er dog fra barokken. 




Da Polen har været meget opdelt tidligere er der meget forskellige traditioner for hvem som kommer med gaverne. Hovedsageligt er det julemanden, men i østen er “Dziadek Mróz” og i nord og vest “Gwiazdor” (stjernemanden). 

Juletræet pyntes ofte juleaftensdag. Det pyntes med en stjerne på toppen, kagefigurer, glasornamenter, etc. Oftest er julepynten håndlavet. Der er tradition for, at man ødelægger et stykke julepynt for at skræmme det onde bort i det kommende år.

Juleaften afsluttet med at man tager til midnatsmesse. 

Hellig tre kongers dag (6/1) klæder børn sig ofte ud og synger julesange.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

"Luk julefreden ind"

Coca-Cola lastbilen kommer til Danmark

Maileg Julepynt 2017

Tilbehør til julemiddagen: Inspiration fra den Engelske julemiddag

Karen Blixens Julepynt 2017