Laban: En juletragedie

Året byder på mange nye julekalendere (læs mere her), og endnu en er for nyligt blevet offentliggjort.  DR kommer i år med endnu en voksenjulekalender - “Laban: en juletragedie”. Julekalender er på 4 afsnit og er altså nærmere end adventskalender. Julekalenderen vil blive sendt på DR2. Første afsnit bliver sendt d. 3. December kl. 21.00.

Julekalenderen er instrueret af Nikolaj Steen, som har skrevet den sammen med Mads Rosenkrantz Grage. På rollelisten ses bl.a. Peter Frödin, Martin Høgsted, Maria Askehave, Søren Fauli, Kristian Halken, Ann Hjort, Bodil Jørgensen og Jan Linnebjerg. Flere af skuespillerne genoptager rollerne som de har spillet i tidligere julekalendere, så vi får et gensyn med bl.a. Pyrus, Puk og Hansi.

Julekalenderen er som sagt opdelt i fire afsnit med titlerne “En ny nisse kommer til byen”, “Genforeningen”, “Julefrokosten” og “Exit Laban”. Julekalenderen handler om den gamle centernisse Laban, som føler sig presset af den unge smarte YouTube-nisse Abel. I et forsøg på at følge med den nye nisse, som gør alt hvad han kan for at sætte gang i juleløjerne i centret, søger Laban hjælp hos nogle af de garvede nisser såsom Pyrus, Hansi og Puk.


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Coca-Cola lastbilen kommer til Danmark

"Luk julefreden ind"

Tilbehør til julemiddagen: Inspiration fra den Engelske julemiddag

Maileg Julepynt 2017