Bliver det hvid jul i år?

Selvom vi langt fra er garanteret, at vi får hvid jul i Danmark, så er der alligevel mange som synes at sne hører julen til. Det er ikke noget, som er mere magisk og julet end, når sneen daler udenfor. Det er naturens egen julepynt.



Men hvad skal der egentlig til før man officielt siger at vi har hvid jul? For at det gælder som en landsdækkende hvid jul, skal 90% af Danmark være dækket af sne om eftermiddagen d. 24. December. Det er imidlertidig ikke nok med et tyndt lag sne, men skal minimum være 1/2 cm. 

Disse krav betyder at der siden 1900 kun har været 9 gange med hvid jul: 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010. Det er altså 7 år side at vi har haft landsdækkende hvid jul, så det må da være på tide at vi får hvid jul igen. 


Det store spørgsmål er så, om vi kan forvente en hvid jul i år. Prognoserne peger lige nu på at vi får en koldere vinter end vi har haft de seneste fire år, men muligvis slår kulden først for alvor ind i januar og februar. 

“December ser ud til at blive præget af skiftevis kølige og milde indslag. I perioder holder højtryk over det nordlige og nordøstlige Europa de atlantiske lavtryk - og dermed den milde og fugtige luft - væk fra Skandinavien. I stedet får vi kold og ret tør luft ned over landet fra nordøst. Til tider kan der komme sne eller snebyger - hovedsagligt fra øst. Vi må dog også regne med perioder, hvor vejret er ret mildt, og fronter med regn eller slud passerer landet - typisk fra vest eller nordvest. Præcis hvornår i december, kulden kommer, er det endnu for tidligt at sige. Samlet set er der dog risiko for, at december ender mærkbart koldere end de seneste fire år.  Mængden af nedbør ser ud til at ligge omkring det normale, og den kommer sandsynligvis både i form af regn og sne.” 
(Kilde: DMI)

Umiddelbart bliver decembervejret i 2017 koldere end normalen, men der vil som altid være mildere perioder. Så det er nok stadig for tidligt at finde kælken frem. Så at håb er dog trods alt ikke ude. Jeg krydser i hvert fald fingre og håber på en magisk hvid jul.



Kilde: www.dmi.dk

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

"Luk julefreden ind"

Coca-Cola lastbilen kommer til Danmark

Maileg Julepynt 2017

Tilbehør til julemiddagen: Inspiration fra den Engelske julemiddag

Karen Blixens Julepynt 2017