Olsen-bandens først kup (1999)

“Olsen-bandens første kup” blev produceret for TV2, og var skrevet af Lars Mering og Anne Marie Olesen. Seriens musikalske tema var komponeret af Bent Fabricius-Bjerre og Flemming Christensen.  Den var oprindeligt tænkt, som en julekalender med 24 afsnit, men efterfølgende blev der optaget yderligere syv afsnit, som blev sendt i påsken. Julekalender delen blev sendt i december 1999 og de resterende afsnit i påsken 2000.



Handling:
Det er december og julen nærmer sig. Egon begynder i Benny og Kjelds klasse, og de tre drenge bliver hurtigt gode venner. Egon bor på børnehjem, og fortæller Benny og Kjeld at der ikke bliver nogle julegaver til børnene, da julefondens grådige bestyrelse har brugt alle pengene. Egon er sikker på at der er noget lusket ved det hele, så han har en plan. De skal løse mysteriet og sørge for at der bliver julegaver til børnene på børnehjemmet. Der opstår dog en masse problemer som gør det sværere for dem at løse mysteriet. 

Medvirkende:
Jens Sætter-Lassen (Egon Olsenj, Dennis Simonsen (Benny Frandsen), Noah Lynnerup (Kjeld Jensen), Stine Bjerregaard (Yvonne), Simon Krogh Stenspil (Dynamit Harry), Anders Nyborg (Børge Jensen), Karin Jagd (Birthe Jensen, butiksejer - Kjelds mor), Jesper Langberg (Åge Hallandsen), Ludomir Dietl Løkken (Bøffen), Christian Elmelund (Knud). Piet Kragh Gitz-Johansen (Valle), Max Hansen Jr. (Hr Lund), Emilia Huusfeldt (Inge-Margrethe, Yvonnes veninde), Tonny Landy (Hr Ellegaard, medlem af julefondens bestyrelse), Lisbet Lundquist (Ragnhild Clausen, sekretær), Allan Mortensen (Julemand), Niclas Mortensen (Klassekammerat), Bjørn Paulsen (Bestyrelsesmedlem), Kurt Ravn (Lærer Madsen), Claus Flygare (Hr Andersen, biologilærer), Lasse Lunderskov (Hr Nielsen, gymnastiklærer), Peter Steen (Hr Iversen, rektor), Asger Reher (Jensen - Kriminalassistent af 1. grad), Christian Damsgaard (Holm, politibetjent), Kristian Halken (Pedel), Anne Rudbæk (Lærerinde), Amin Jensen (Far på loppemarked), Peter Aude (Skrothandler), Michael Iversen (Skraldemand), Martin Miehe-Renard (Skolelæge), Michael Friis (Udenlandsk herre), Thorkil Lodahl  (Udenlands herre). 


Sange fra “Olsen-bandens første kup”

Jeg har en plan
Julen varer længe
Vores melodi
Det nye år
Hillbilly-Bob 
Når du er med 
Limbo-jambalaya
En sang jeg har lyst til at synge
Ole-skole-bole bom
Dig og mig
Juletræs-pop
Det skete i de dage
Julen er på vej

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Boller med chiafrø og hørfrø

Guide til julehjælp 2017

Maileg Julepynt 2017

"Luk julefreden ind"