Jul er en jomfru, der føder en søn

"Jul er en jomfru, der føder en søn" er endnu en af de nye julesalmer. Teksten er skrevet af Knud Erik Holck Lægsgaard i 2005, og Søren Birch har komponeret en melodi til den i 2007

  1.  Jul er en jomfru der føder en søn
    jul er gudssvaret på menneskets bøn:
    Gud lad os aldrig alene.
    Glæde og fred
    bragte du med
    vil os for evigt forene.
  2.  Jul er at lyset er Gud og dog mand
    jul er gudslyset i mørkningens land.
    Lyset der altid vil brænde.
    Glæde og fred
    bragte du med
    derfor vil træet vi tænde.
  3.  Jul er en vej nu fra himmel til jord
    jul er gudsvejen en lyskorridor.
    Jesus har brudt dødens skanse.
    Glæde og fred
    bragte du med
    derfor om træet vi danse.
  4.  Jul er Guds vej og Guds sandhed og liv
    jul er Guds evige livskaberbliv.
    Engle for hyrder i klynge.
    Glæde og fred 
    bragte du med
    derfor om træet vi synge.


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Boller med chiafrø og hørfrø

Guide til julehjælp 2017

Maileg Julepynt 2017

"Luk julefreden ind"