Jesus og Josefine (2003)

"Jesus og Josefine" blev første gang sendt på TV2 i 2003, og er siden blevet genudsendt i 2009. Julekalenderen er produceret af Bo Hr. Hansen og Nikolaj Scherfig og instrueret af Carsten Myllerup.  Musikken er skrevet af Martin Brygmann, som også sang titelnummeret sammen med Julie Berthelsen.



Handling:
Den 12 årige Josefine hader julen, da hun synes, at det er træls, at Jesus og julen stjæler al opmærksomheden på hendes fødselsdag d. 24. December. Hun har derfor et ønske om at julen bliver afskaffet. 

En dag møder hun manden Thorsen i hans kælderbutik, og bagerst i butikken finder hun et krybbespil, som viser sig at være en tidsmaskine. Josefine rejser tilbage til Nazareth på Jesu tid, og møder den 12 årige Jesus, som hun bliver venner med. 

Efter Josefines besøg i fortiden begynder den at ændres, og Josefine kommer med i Bibelen som "pige fra nord". Ment helt galt går det, da Josefine fortæller Jesus, at han skal dø på korset. Jesus flygter, og det kristne budskab forsvinder fra historien. Hvis Josefine, og Oskar ikke får Jesus til at komme tilbage, og påtage sig sin rolle, som Guds søn, går verden en mørk fremtid i møde.

Medvirkende:
Pernille Kaae Høier (Josefine), Sebastian Aagaard-Williams (Jesus), Rasmus Ott (Oskar), Andrea Vagn Jensen (Louise, Josefines mor), Nikolaj Steen (Jesper, Josefines far), Jonathan Werner Juel (Lukas, Josefines lillebror), Martin Brygmann (Josef), Camilla Bendix (Maria), Bodil Jørgensen (Jytte), Kjeld Nørgaard (Thorsen).




Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Boller med chiafrø og hørfrø

Guide til julehjælp 2017

Maileg Julepynt 2017

"Luk julefreden ind"