Grønkålssalat med frugt, ost og nødder

Ingredienser:

Grønkål
2 æbler
2 appelsiner
1 granatæble
100g vindruer
80 g blandede nødder
1 pk salatost eller feta
2 spsk olie
1 spsk eddike
1 spsk honning

Fremgangsmåde:

Skyl grønkål, fjern stilken og snit fint. Fjern kernehus fra æblerne og skær dem i mindre stykker. Fjern skallen fra appelsinerne og skær dem i tilsvarende stykker. Del vindruerne i halve. Del granatæblet i to og slå kernerne ud med en ske. Bland det hele i en skål.

Bland olie, eddike og honning til en dressing. Man kan selv bestemme hvilke man bruger, men jeg brugte rapsolie, hyldeblomsteddike, og en honning fra naboen. Hæld dressingen ud over salaten og bland godt.

Nødder hakkes groft of blandes i salaten. Osten enten smuldres eller skæres i mindre stykker og tilføjes ligeledes til salaten.



Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Coca-Cola lastbilen kommer til Danmark

"Luk julefreden ind"

Tilbehør til julemiddagen: Inspiration fra den Engelske julemiddag

Maileg Julepynt 2017