Lillejuleaften

Idag er det lillejuleaften og i går blev der bagt småkager og lavet konfekt i store mængder. Jeg var dog ikke med til det da jeg var blevet syg. Dette betyder også, at håbet om at synge til alle de julegudstjenester jeg skal, hænger i en meget tynd tråd. Men man skal aldrig sige aldrig. Jeg håber i hvert fald på et lille bitte julemirakel. 

Idag er juletræet kommet ind og er blevet pyntet op. Vi holder juleaften hos min søster i år, men derfor skulle der alligevel pyntet juletræ hjemme hos min mor, hvor der i dagene efter vil være masser af julehygge. Min mor pynter med guld og rød, hvilket hun har gjort siden dengang hun proklamerede, at vi nu var blevet så gamle, at det godt kunne være lidt mere stilrent. Og det er egentlig også meget fint.



Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

DR julekalendere 2017

Hjemmelavet vaffel ala Jamie Oliver.

Tinkas Juleeventyr

Julemarkeder 2017