Solbærmarmelade

Jeg passer min mors og hendes mands hus og hunde. De har efterhånden en del frugt i haven og solbærrene var på grænsen til at blive overmodne. Derfor besluttede jeg mig til at lave Solbærmarmelade. Det er ikke min egen favorit, men de er vilde med den, og i juletiden er der som regel Solbærmarmelade i min mors køleskab. Æbleskiverne skal jo dyppes i marmelade. 

Ingredienser:

500 g solbær
Saft fra 1 citron
1dl vand
350 g sukker

Fremgangsmåde:

Skyl solbærrene grundigt. Hæld bær, citronsaft og vand i en gryde, og bring det langsomt i kog. Skru ned til svag varme og lad det simre i ca. 10 min. Tilføj derefter sukkeret og lad det simre ved middel varme i 15-20 min. Sluk for varmen og lad marmeladen køle af før den hældes på glas,

Tip. Marmeladen kan holde sig et par uger i køleskabet, men hvis den skal holde længere, kan man tilføje konserveringsmiddel. 



Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Boller med chiafrø og hørfrø

DR julekalendere 2017

Julemarkeder 2017

Hjemmelavet vaffel ala Jamie Oliver.