Julen har bragt velsignet bud

Denne julesalme synges af mange juleaften enten i kirken eller mens man danser om juletræet. Jeg synes det er en smuk salme, som ikke blot tager afsæt i det kirkelige, men også rækker ud til den mere verdslige jul. Teksten er skrevet af B.S. Ingemann i 1839 og melodien er komponeret af C.E.F. Weyse i 1841.

Julen har bragt velsignet bud.
Nu glædes gamle og unge:
Hvad englene sang i verden ud,
nu alle små børn skal sjunge.
Grenen fra livets træ står skønt
med lys som fugle på kviste.
Det barn, som sig glæder fromt og kønt,
skal aldrig den glæde miste.

Glæden er jordens gæst i dag
med himmelkongen den lille.
Du fattige spurv! Flyv ned fra tag
med duen til julegilde!
Dans, lille barn, på moders skød!
En dejlig dag er oprunden:
I dag blev vor kære frelser fød
og paradisvejen funden.

Frelseren selv var barn som vi,
i dag han lå i sin vugge.
Den have, Guds engle flyve i,
vil Jesus for os oplukke.
Himmerigs konge blandt os bor,
han juleglæden os bringer,
han favner hver barnesjæl på jord
og lover os englevinger. 


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Coca-Cola lastbilen kommer til Danmark

"Luk julefreden ind"

Tilbehør til julemiddagen: Inspiration fra den Engelske julemiddag

Maileg Julepynt 2017