Guds godhed vil vi prise

Dette er egenligt en nytårssalme som er skrevet ud fra den tyske tekst "Helft mir Gott Güte preisen" af Paul Eber. Den danske tekst er skrevet af N.F.S. Grundtvig i 1845 og den synges på en melodi fra   1500 tallet.

Guds godhed vil vi prise,
de store som de små,
enfoldige med vise,
alt som vi bedst formå:
Hav tak af hjertens grund
for gave god fuld mangen
til os i år forgangen
af Gud så rig og rund.

Fik føde vi og klæde,
gik frit vi ind og ud,
har vi haft hjertens-glæde,
det alt er fra vor Gud.
Og satte han med fred
i kirke og i skole
ej nådig lærestole
midt i sin kristenhed!

Vi føle må med smerte,
det alt er ufortjent,
men Gud har faderhjerte
til synder hver omvendt.
Tro vi på Jesus Krist,
tilgiver han os brøden,
formindsker daglig nøden
og frelser os for vist.

Vor fader i det høje,
som var i år så mild,
vi nåde for dit øje
har fundet hidindtil.
I Jesu Kristi navn
vi bede dig så såre:
giv os din fred ad åre,
råd bod på alle savn!


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Boller med chiafrø og hørfrø

DR julekalendere 2017

Hjemmelavet vaffel ala Jamie Oliver.

Julemarkeder 2017