Et lidet barn så lysteligt

"Et lidet barn så lysteligt" kommer af en tysk salme, men er senere bearbejdet af flere. Den seneste er af Grundtvig. Melodien er af Carl C.N. Balle, men kan også synges på Joseph Klugs melodi fra 1533.

Et lidet barn så lysteligt
blev af en jomfru båret,
ej før, ej siden hørtes sligt,
men kun i jubelåret,
i tidens fylde, da Guds Søn
på jord sig fandt en moder skøn,
lod uden synd sig føde,
fornedrede sig til de små,
så de kan ham til broder få,
den Himlens morgenrøde.

Højlovet i al evighed
skal Jesus Kristus være,
og når for ham vi knæler ned,
det er Gud Faders ære;
og når vor lovsang, altid ny,
fra jord sig svinger let i sky
med glade juletoner,
vort fattige halleluja
med salig fryd istemmes da
af engles millioner.
 
 

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Boller med chiafrø og hørfrø

DR julekalendere 2017

Julemarkeder 2017

Hjemmelavet vaffel ala Jamie Oliver.