Dekoration af gran med papirhjerter

Jeg er på mange måder et kreativt menneske, men jeg har aldrig været ret god til håndarbejde og mine evner inden for billedkunst og lignende er nok heller ikke de store. Dermed er mine idéer til at lave hjemmelavet julepynt indtil videre noget simple, hvilket skyldes at det er noget jeg har forsømt. Men jeg prøver at blive bedre og man kan jo ligeså godt starte med det enkle.

Jeg havde en rest gran tilbage efter at have lavet juledekorationer. Dem satte jeg i en vase, hvilket egentligt var fint i sig selv, men jeg syntes der manglede lidt pynt. Jeg  har brugt papir med mønster og cobberfarvet ståltråd. Man klipper en firkant af papiret folder det på midten og klipper et halvt hjerte. Så har man et hjerte af papir. Et stykke ståltråd stikkes igenne og man snor enderne sammen. Derefter kan de hænges på grangrenen. 

Det er en meget simpel idé og fremgangsmåden siger nok i virkeligheden sig selv, men jeg synes faktisk at det ser meget fint ud alligevel. Det behøver ikke være kompliceret for at blive godt. 



Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Coca-Cola lastbilen kommer til Danmark

"Luk julefreden ind"

Tilbehør til julemiddagen: Inspiration fra den Engelske julemiddag

Maileg Julepynt 2017