Æbleboller med kanel

Jeg har endnu engang været i gang med at bage boller og denne gang blev det til endnu en gang squashboller og så blev det til en portion af disse. Bollerne har en sødme som betyder at de slet ikke virker grove på trods af at de består af en del andre meltyper en hvedemel. Og lad mig tilføje at duften af disse boller er helt fantastisk. Æblerne giver virkelig en dejlig aroma.

Ingredienser:

2,5 dl kærnemælk
2,5 dl varm vand
25 g gær
1 æble
1 tsk honning
1 tsk salt
1-2 tsk kanel 
1/2 tsk muskatnød
1/2 tsk stødt ingefær
50 g hørfrø
50 g solsikkekerner
120 g havregryn
100 g grahamsmel
50 g speltmel
50 g fuldkornshvedemel 
200-250 g hvedemel.

Fremgangsmåde:

Bland vand og kærnemælk. Tilføj honning og gær og rør til gæren er opløst. Tilføj salt, kanel, muskatnød, ingefær, havregryn, hørfrø, solsikkerkerner, grahamsmel, speltmel og fuldkornshvedemel og lad det stå i nogle minutter. Tilføj derefter hvedemelen og ælt. Lad dejen hæve i en time. Form ca. 10 boller. Pensl med mælk eller lignende  og drys evt. med kanelsukker. Bag i ovn ved 200 g i ca. 20-25 minutter.


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Coca-Cola lastbilen kommer til Danmark

"Luk julefreden ind"

Tilbehør til julemiddagen: Inspiration fra den Engelske julemiddag

Maileg Julepynt 2017