Squash boller med et strejf af jul

For at undgå madspild bagte jeg lige endnu en omgang boller i dag. Jeg eksperimenterer lidt med min brødbagning og bruger lidt det jeg har i skabene og køleskabet. Derfor forsøgte jeg mig med at tilføje brunkagekrydderier fra Dr. Oetker i håbet om at få en bolle som leder tankerne lidt hen på jul.

Ingredienser:

5 dl kærnemælk
5 dl varm vand
 1/2 squash
50 g gær
2 tsk honning
2 tsk salt
3 tsk brunkagekrydderier
100 g hørfrø
100 g solsikkekerner
100 g grahamsmel
200 g speltmel
100 g fuldkornshvedemel 
500 g hvedemel.

Fremgangsmåde:

Bland vand og kærnemælk. Tilføj honning og gær og rør til gæren er opløst. Riv squashen og tilføj den. Tilføj salt, brunkagekrydderier, hørfrø, solsikkerkerner, grahamsmel, speltmel og fuldkornshvedemel og lad det stå i nogle minutter. Tilføj derefter hvedemelen og ælt. Lad dejen hæve i en time. Form ca. 20 boller. Pensl med kærnemælk el. Æg og drys evt. med hørfrø Bag i ovn ved 200 g i ca. 20 minutter.





Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Coca-Cola lastbilen kommer til Danmark

"Luk julefreden ind"

Tilbehør til julemiddagen: Inspiration fra den Engelske julemiddag

Maileg Julepynt 2017