Så kom vinterens første sne

I morges da jeg vågnede, og skulle i kirke for at synge, kiggede jeg ud af vinduet for at se, om sneen mod forventning skulle være faldet i Randers. Det var den ikke. Jeg kørte derefter mod Århus, og jo tættere man kom på Århus jo mere sne var der. Dog var der ikke store mængder, selvom det var glat nok at køre i. Efter to timer skulle jeg så tilbage til Randers, og blev mødt af en bil med omkring 10 cm sne på sig. Og sneen faldt stadig fra himlen. Det blev en lang tur hjem, men efterhånden som jeg nærmede mig Randers, svandt håbet om at sneen ville være kommet her. Og ganske rigtigt - der var kun et tyndt lag sne på græsplænen.

I nat har der været snestorm i dele af Danmark, og mine sneoplevelser i morges reflekterer nok meget godt situationen i Danmark. Nogle steder er der massere af sne, og andre er der nærmest ikke faldet et eneste snefnug. Vi har nok alle forskellige holdninger om, hvad der er mest ønskeligt. Personligt ville jeg gerne have haft sne her. Og det til trods for at det tog mig dobbelt så lang tid som normalt at køre hjem. På kortet nedenunder som jeg har lånt på dmi.dk, kan i se hvor sneen er faldet.


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Coca-Cola lastbilen kommer til Danmark

"Luk julefreden ind"

Tilbehør til julemiddagen: Inspiration fra den Engelske julemiddag

Maileg Julepynt 2017