Indlæg

Viser indlæg fra november, 2015

Julen har englelyd

Billede
Julen har englelyd er en af mine favourit julesange. Teksten er af N.F.S. Grundtvig 1837 og melodier en komponeret af A.P.Berggreen 1852.

Julen har englelyd,
vi med fryd
os barnlig på Gud Fader
forlader.
Vi var i nød så længe,
dog hørte han vor bøn,
han ved, hvortil vi trænge,
vor frelser blev Guds Søn.
Thi vil vi alle sjunge
med hjerte og med tunge:
et ære være Gud
for sit julebud!

Ret i en salig tid
kom han hid.
Til levende og døde
genløde
de ord, der for så vide
til alle tider hen
om ham, som tog vor kvide
og gav os fryd igen,
gik ned for os i døden,
som sol i aftenrøden,
og stod i morgengry
op for os på ny.

Sorg er til glæde vendt,
klagen endt.
Vor glæde skal hver tunge
udsjunge.
Syng med Guds engleskare
på Jesu fødselsdag
om fred trods nød og fare
Gud Faders velbehag,
som vil al sorgen vende
til glæde uden ende,
bær os på børnevis
ind i paradis.  

En enkel juledekoration

Billede
Det er rimelig nyt for mig at lave juledekorationer. Selvfølgelig lavede jeg som barn en del overpyntede dekorationer, men det er først for et par år siden at jeg er begyndt at lave noget som skal se pænt ud.
Min mor er blevet rimelig god til at lave juledekorationer, men jeg synes det er rimelig svært at finde balancen mellem de overpyntede og de lidt for simple. Mine dekorationer er derfor i den mere enkle ende og jeg gør primært brug af naturpynt. Og egentlig synes jeg at det er meget fint, men kunne godt tænke mig med tiden at blive lidt bedre til at eksperimentere. I år holder jeg mig nok til de lidt mere naturlige dekorationer.

Selvom jeg har haft denne blog i en del år, er jeg nok alligevel stadig noget af en novice i forhold til at julehygge i mit eget hjem. Jeg har altid bare fået den færdige pakke hos min mor. Men man skal jo starte et sted, når man begynder at skabe sin egen jul.

Julestjerne

Billede
Julestjernen er en af julens blomster. Blomster pynter og kan være med til at skabe julestemning. Jeg fandt denne til 20 kr i netto, og den fylder rimelig meget, hvilket har stor betydning, når man endnu ikke har megen julepynt. Det er fint med små ting, men hvis man vil pynte op for få penge, så hjælper det at bruge billige ting som fylder meget. 
Julestjernen fås både med rød, lyserød og hvid top, men det er nok oftest den røde udgave som man ser i butikkerne her op til jul.

Første søndag i advent

Billede
I dag er det første søndag i advent. Det er begyndelsen på det nye kirkeår og det har altid for mig været startskudet til julen. Min dag har været brugt på at synge julekoncert i Vejle. Jeg har været hjemme hos min mor i weekenden, hvor der allerede er pyntet godt op. Da jeg ikke har været hjemme i dag er der ikke kommer julepynt op her, men jeg har dog fået gang i en adventskrans.



I morgen står dagen på julehyggerier i mit hjem, så jeg virkelig kan få julehygget i mit lille hjem. Selvom jeg har meget sparsomme mængder julepynt, skal det ikke stoppe mig. Men der går nok nogle år før jeg har nok julepynt at sprede julehyggen i hele min lejlighed.

Så tænder vi et lys i kvæld

Billede
Jeg mindes at vi sang denne sang i folkeskolen til morgensamling eller lignende. For hver uge sang man det næste vers og tændte lys i adventskransen. Teksten er skrevet af Inger Hagerup, mens melodien er komponeret af Daniel Hellden.

 Så tænder vi et lys i kvæld vi tænder det for glæde, Det står og skinner for sig selv og os, som er til stede, Så tænder vi et lys i kvæld, vi tænder det for glæde,
Så tænder vi to lys i kvæld, to lys for håb og glæde. De står og skinner for sig selv og os, som er til stede. Så tænder vi to lys i kvæld, to lys for håb og glæde.
Så tænder vi tre lys i kvæld, for længsel, håb og glæde. De står og skinner for sig selv og os, som er til stede. Så tænder vi tre lys i kvæld, for længsel, håb og glæde.
Vi tænder fire lys i kvæld og la'r dem brænde ned, for længsel, glæde, håb og fred, men mest alligevel for fred på denne lille jord, hvor menneskene bor.


Squash boller med et strejf af jul

Billede
For at undgå madspild bagte jeg lige endnu en omgang boller i dag. Jeg eksperimenterer lidt med min brødbagning og bruger lidt det jeg har i skabene og køleskabet. Derfor forsøgte jeg mig med at tilføje brunkagekrydderier fra Dr. Oetker i håbet om at få en bolle som leder tankerne lidt hen på jul.
Ingredienser:

5 dl kærnemælk 5 dl varm vand
 1/2 squash 50 g gær 2 tsk honning 2 tsk salt
3 tsk brunkagekrydderier 100 g hørfrø 100 g solsikkekerner 100 g grahamsmel 200 g speltmel
100 g fuldkornshvedemel  500 g hvedemel.
Fremgangsmåde:
Bland vand og kærnemælk. Tilføj honning og gær og rør til gæren er opløst. Riv squashen og tilføj den. Tilføj salt, brunkagekrydderier, hørfrø, solsikkerkerner, grahamsmel, speltmel og fuldkornshvedemel og lad det stå i nogle minutter. Tilføj derefter hvedemelen og ælt. Lad dejen hæve i en time. Form ca. 20 boller. Pensl med kærnemælk el. Æg og drys evt. med hørfrø Bag i ovn ved 200 g i ca. 20 minutter.





Havregrynsboller

Billede
Hjemmebagt brød er en oplagt start på morgener i december måned. Om ikke andet på fridage. Her en opskrift på havregrynsboller.
Ingredienser:
2,5 dl kærnemælk 2,5 dl varm vand 25 g gær 1 tsk honning 1 tsk salt
1 tsk allehånde 50 g hørfrø 50 g solsikkekerner 120 g havregryn 100 g grahamsmel 50 g speltmel 50 g fuldkornshvedemel  200-250 g hvedemel.
Fremgangsmåde:
Bland vand og kærnemælk. Tilføj honning og gær og rør til gæren er opløst. Tilføj salt, allehånde havregryn, hørfrø, solsikkerkerner, grahamsmel, speltmel og fuldkornshvedemel og lad det stå i nogle minutter. Tilføj derefter hvedemelen og ælt. Lad dejen hæve i en time. Form 16 boller. Pensl med kærnemælk el. Æg og drys evt. Med solsikkekerner. Bag i ovn ved 200 g i ca. 20 minutter.
Tip. Hvis man ikke har alle mel eller frøtyper, er de nemme at erstatte med større mængder af nogle af de andre typer. Jeg har selv tilrettet denne opskrift efterhånden.

Sikken voldsom trængsel og alarm

Billede
"Sikken voldsom trængsel og alarm" er en af de julesange, som nok rimelig godt beskriver juletiden. Teksten er skrevet af Peter Faber i 1948 og man formoder at melodien er komponeret af Emil Horneman.
Sikken voldsom trængsel og alarm,
det er koldt, og man må gå sig varm.
Lygten tændes klokken fire alt,
det skal være aften med gevalt.
Midt på gaden sælges træ'r og frugt,
se butikken, hvor den stråler smukt!
Varer kan man få i tusindvis,
tænk dem bare: under indkøbspris.
Pris, pris, pris, pris, pris, pris,
tænk dem bare: under indkøbspris,
pris, pris, pris, pris, pris,
tænk dem bare: under indkøbspris!

Håndværksmanden han må holde her,
kunstneren har også sit besvær.
Og hans værker spredes vidt omkring,
takket være Hornemann og Bing!
Man af kundskabsvæsnet daglig ser,
at poeterne bli'r fler og fler.
Selv min lille bly forfrosne fugl
kvidrer med i dag, for det er jul.
Jul, jul, jul, jul, jul,
kvidrer med i dag, for det er jul,
jul, jul, jul, jul, jul,
kvidrer med i dag…

Grød af ris og perlebyg

Billede
Jeg startede morgene med en portion grød lavet af perlebyg og risengrød. En dejlig start på dagen i de vinterlige måneder.

Ingredienser:

1 liter mælk
70 g grødris
60 g perlebyg
½ tsk salt

Fremgangsmåde:

Mælken bringes i kog i en gryde. Tilføj salt og drys grødrisene og perlebyggen i. Grøden koges derefter i 50-60 min ved lav varme. Husk at røre i grøden. Grøden serveres med kanel og en smørklat.


Så kom vinterens første sne

Billede
I morges da jeg vågnede, og skulle i kirke for at synge, kiggede jeg ud af vinduet for at se, om sneen mod forventning skulle være faldet i Randers. Det var den ikke. Jeg kørte derefter mod Århus, og jo tættere man kom på Århus jo mere sne var der. Dog var der ikke store mængder, selvom det var glat nok at køre i. Efter to timer skulle jeg så tilbage til Randers, og blev mødt af en bil med omkring 10 cm sne på sig. Og sneen faldt stadig fra himlen. Det blev en lang tur hjem, men efterhånden som jeg nærmede mig Randers, svandt håbet om at sneen ville være kommet her. Og ganske rigtigt - der var kun et tyndt lag sne på græsplænen.
I nat har der været snestorm i dele af Danmark, og mine sneoplevelser i morges reflekterer nok meget godt situationen i Danmark. Nogle steder er der massere af sne, og andre er der nærmest ikke faldet et eneste snefnug. Vi har nok alle forskellige holdninger om, hvad der er mest ønskeligt. Personligt ville jeg gerne have haft sne her. Og det til trods for at …

Kender i den om Rudolf

Billede
Oven på det seneste blogindlæg med tegnefilmen om Rudolf fra 1944, synes jeg at det var oplagt at den næste julesang på siden skulle være "Kender i den om Rudolf". Teksten er skrevet af Poul M. Jørgensen og melodien komponeret af Johnny Marks. Johnny Marks komponerede melodien i 1949 til sangen "Rudolph the red-nosed reindeer".
Der er dådyr og rådyr
og tusinde smådyr.
Elsdyr og pelsdyr
og så er der toddy'r!
Men min øjesten,
det var Rudolf, som var en ren:

Kender I den om Rudolf,
Rudolf med den røde tud.
Han var et gammelt rensdyr,
som så højst mærkværdig ud.

Alle de andre rensdyr
lo, så Rudolf han blev flov
over sin røde næse,
det var ikke spor af sjov!

Men en tåget julenat
julenissen skreg:
"Jeg kan ikke finde vej,
Rudolf, kom og lys for mig!"

Og I kan tro, at Rudolfs
næse lyste som et fyr!
Skål for de røde næser!
Dejligt juleeventyr!


Rudolph the red-nosed reindeer (1944)

Billede
Her er tegnefilmen fra 1944 om Rudolf. Tegnefilmen er produceret af Max Fleicher. I den oprindelige version fra 1944 var sangen om Rudolf fra 1949 endnu ikke skrevet, men den er efterfølgende blevet tilføjet. Historien om Rudolf er oprindeligt skrevet af Robert L. May i 1939 og denne tegnefilm er ret tæt på Mays historie. 



Forunderligt at sige

Billede
"Forunderligt at sige" er Grundtvigs gendigtning af Brorsons salme "Mit hjerte altid vanker". Teksten er fra 1837 og gør ligesom "Mit hjerte altid vanker" brug af Carl Nielsen melodi fra 1919.
Forunderligt at sige
og sært at tænke på,
at kongen til Guds rige
i stalden fødes må,
at himlens lys og ære,
det levende Guds ord,
skal husvild blandt os være,
som armods søn på jord!

Selv spurven har sin rede,
kan bygge dér og bo,
en svale ej tør lede
om nattely og ro.
De vilde dyr i hule
har hver sin egen vrå, -
skal sig min frelser skjule
i fremmed stald på strå?

Nej, kom, jeg vil oplukke
mit hjerte, sjæl og sind,
ja bede, synge, sukke:
Kom, Jesus, kom herind!
Det er ej fremmed bolig,
du den har dyre købt!
Her skal du hvile rolig
i kærligheden svøbt.


Nu med facebook

Sidste år fik bloggen en instagram profil, og i år kom turen så til facebook. Jeg har nu oprettet en facebook profil, hvor der vil være links til alle blogindlæggene. Så hvis du er mere til at bruge facebook, så er dette nu en mulighed.

Coleslaw

Billede
Ingredienser:
250 g Kål (spidskål, rødkål, hvidkål, el. lign.) 4 Gulerødder 2 dl Creme Fraiche 9% 1 spsk mayonnaise 1,5 tsk citronsaft 1 tsk sukker 1 tsk salt Peber Spidskommen 
Fremgangsmåde:
Skræl og riv gulerødder og hak kålen fint. Bland de resterende ingredienser til en dressing og vend gulerod og kål i. Lad det stå i køleskabet i min. 1/2 time før det spises.
Tip. Der er lidt frit valg med hensyn til kåltypen. Jeg brugte en blanding af lilla spidskål og almindeligt hvidkål for at få mere farve, men det er ikke nødvendigt. 



Solbarn, jordbarn

Billede
Denne julesalme er nok ikke den mest kendte, men ikke desto mindre er det en julesalme, som er meget relevant i denne tid med krig og flygtninge. Men det er netop også vigtigt at huske på at vi ikke må miste håbet om fred. Den oprindelige tekst er engelsk og af Shirley Erena Murray og er oversat af Eivind Skeie. Melodien er af Carlton R. Young.

Solbarn, jordbarn
bag din tynde hud
stråler mod os
kærlighed fra Gud

Hør os, se os
Stjernebarn stig ned
så jordens børn i alle lande
finder julens fred.

Flygtning, krigsbarn
hjemløs og forladt
misbrugt, skadet
i den dybe nat

Hør os, se os...

Glemt barn, skræmt barn
med sit sarte sind
ingen mærker
tåren på dets kind

Hør os, se os...

Trodsigt, ensomt
barn som vil ha' mer'
Trosbarn, Guds barn
håber, venter, be'r

Hør os, se os....

Håbsbarn, fredsbarn
barn af evighed
vis hvert jordbarn
himlens herlighed

Hør os, se os....

Vinterlige vejr på vej

Billede
Så ser det ud som om at der er mere vinterligt vejr på vej hen mod weekenden. På dmi.dk ser det ligenu ud til at vi får nattefrost i weekenden og måske endda sne søndag. Jeg lader være med at glæde mig før jeg ser sneen, men der er ingen tvivl om at vi nærmer os december og koldere tider.

Børn og voksne i kærlig krans

Billede
"Børn og voksne i kærlig krans" er ikke en af de mest kendte julesalmer. Sangen er fra skuespillet "Nøddebo Præstegård". Teksten er skrevet omkring 1899 af  Elith Reumert og melodien er komponeret af J.P.E. Hartmann.
Børn og voksne i kærlig krans
rundt omkring træet vandre
alt under lysenes festlige glans
hånd i hånd med hverandre.

Ak! om vi kunne føre enhver,
som er forladt og ene,
ind under lysenes rigdom her
under de grønklædte grene.

Ak! om vi kunne med barnetro
fylde de hjerter, som græde!
så at de følte barnefro
julens velsignede glæde... 


Højt fra træets grønne top

Billede
"Højt fra træets grønne top" må være klassiskeren over dem alle, når det komme til sangen om juletræet. Det er nok også der den mest bliver sunget. Jeg har i hvert fald endnu ikke i min tid som korsanger sunget den til en koncert, men man kommer ikke uden om den juleaften i mit hjem. Teksten er skrevet af Emil Faber i 1848 og melodien er komponeret af Emil Horneman.
Højt fra træets grønne top
stråler juleglansen,
spillemand, spil lystigt op,
nu begynder dansen.
Læg nu smukt din hånd i min,
ikke rør' ved den rosin!
Først skal træet vises,
siden skal det spises.

Se, børnlil, nu går det godt,
I forstår at trave,
lad den lille Sine blot
få sin julegave.
Løs kun selv det røde bånd!
Hvor du ryster på din hånd!
Når du strammer garnet,
kvæler du jo barnet.

Peter har den gren så kær,
hvorpå trommen hænger,
hver gang han den kommer nær,
vil han ikke længer.
Hvad du ønsker, skal du få,
når jeg blot kan stole på,
at du ej vil tromme,
før min sang er omme.

Anna hun har ingen ro,
før…

J dag 2015

Billede
Ja denne dag er ikke til at kommen uden om. Det er J dag og tuborgs juleøl kan købes fra i dag. personligt er jeg ikke oppe at køre over J dag, men det er dog en bebuder om at julen nærmer sig. 

5 forslag til julekorsang på Spotify

Billede
Jeg elsker julemusik og især de danske julesange sunget af kor. Jeg har her fundet 5 julecd'er på Spotify som nok skal bringe noget julestemning ind i dit hjem. Jeg må indrømme at jeg allerede er begyndt at lytte til julemusik, men det er altså svært ikke at komme i julestemning, når man synger julesange til kor.
"Jul i Den Gamle By" - Akademisk Kor Århus
"Nu' det jul igen" - Kammerkoret Camerata
"En anelse af lys" - Sct. pauls Cantori (Aarhus)
"Jul med DR pigekoret" - DR pigekoret
"Danske julesalmer og sange" - Musica Ficta

Stem på Danmarks nye julesang

Billede
I august nævnte jeg at DR havde en konkurrence om at skrive Danmarks nye julesang. De modtog 515 julesange og har nu udvalgt de 10 bedste bud. Nu er det så op til folk at gå ind og stemme på deres favorit og det vil jeg da opfordre alle til at gøre. Du kan stemme her.
Billede fra dr.dk

Butternutsquash bygotto

Billede
Her efter Halloween er det jo oplagt at bruge græskar i maden, og det er jo også sæson for græskar. Jeg forbinder virkelig græskar med efterår og vinter. Jeg har her en opskrift på græskar risotto, men har erstattet risene med perlebyg, som skulle være en anelse sundere.
Ingredienser:
300 g Butternutsquash  2 dl perlebyg 1,5 dl kogevand
1/2 dl madlavningsfløde 1 lille løg 1 fed hvidløg Rapsolie Rosmarin Muskatnød Salt  Hybeneddike el. anden eddike
Fremgangsmåde:

Kog perlebyggen indtil den er mør. Fjern kernerne og skrællen fra græskarret, skær det i mindre stykker (1*1 cm) og steg dem på en pande. Lade dem ikke få for meget farve. Hak løg og hvidløg fint og steg det sammen med græskarstykkerne. Tilføj kogevand, madlavningsfløde, krydderier og perlebyg. Smag til med æblecidereddike.

Søstrene Grenes julekatalog 2015

Billede
Jeg er vild med Søstrene Grene året rundt, og julen er ingen undtagelse. De laver fine ting som kan fås til overkommelige priser. Du kan nu se Søstrene Grenes juleting i deres julekatalog. Jeg synes det er en rigtig fin julekollektion som er enkel, men dog alligevel emmer af jul. Dette på trods af at det ikke er en kollektion fyldt med nisser og julemænd. Det passer meget godt med min stil. Jeg tror i hvert fald jeg skal ned forbi butikken en dag.
Søstrene Grenes Julekatalog 2015

Meyers julemad - Claus Meyer

Billede
"Meyers julemad" minder om Claus Meyers julebog "julemad" fra 2012 og der er da også gengangere i de to bøger. Bogen er ligesom i den sidste inddelt i kapitler, men der er nu tilføjet nogle ekstra kapitler. Emnerne er mortensaften, decembermad, julefrokost, juleaften, sødesager & varme drikke, nytårsaften og nytårsdag. 
Bogen billeder er rigtig fine og primært af maden, men der er dog langt fra billeder til alle opskrifterne. Ligesom i den sidste bog er der en del tips til servering, men til gengæld er der færre små historier om maden.
Bogen indeholder en blanding af meget traditionelle juleretter, men også nogle retter som man måske ikke umiddelbart tænker på som julemad. Det er dog ikke en bog som forsøger at revolutionere julemaden. Opskrifterne ser ud til at være lækre, men de er dog funderet i den traditionelle julemadstradition.