Swedish Christmas Traditions - Ernst Kirchsteiger




Jeg modtog i dag Ernst Kirchsteigers julebog "Swedish Christmas traditions". Nogle af jer vil måske have set Ernst' juleprogram "Jul med Ernst". Det har jeg i hvert fald og jeg er vildt med hans meget afslappede tilgang til julen. Den behøver ikke være perfekt. Det handler om at hygge om og med sin kære. Jeg synes virkelig at det er en hyggelig stemning han skaber i programmerne og nogle hans ideer er tilpas simple til at man selv kan lave dem.

Hans julebog er hovedsageligt med ideer fra serien. Mener faktisk at det er fra den første sæson og ligesom tv-programmet gennemgår den julemad, juleblomster og juledekorationer/julepynt. Ideerne er også lige som i tv-programmet også temmelig enkle, men også virkeligt hyggelige. Billederne er fine og der er en lille kommentar til hver af opskrifterne og juleideerne. 

Jeg glæder mig til at tage bogen i brug, når vi nærmer os december. Jeg synes virkelig at det er en fin bog. Der er dog det minus at hvis du ikke ønsker en bog på engelsk eller svensk, så er det vist ikke muligt at få den. Saxo solgte faktisk kun den engelske udgave. Men hvis du kan se bort fra dette minus og er vildt med Ernst og hans ideer, er den værd at købe. 

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Coca-Cola lastbilen kommer til Danmark

"Luk julefreden ind"

Tilbehør til julemiddagen: Inspiration fra den Engelske julemiddag

Maileg Julepynt 2017