Adventsweekend, Messias og adventskoncert

Så nåede vi til den første adventsweekend og jeg har en meget travl weekend foran mig. Programmet står på tre korkoncerter. I mit ene kor er der Messias weekend, hvor vi skal synge tre koncerter med Handels Messias. Den ene af disse koncerter kan jeg dog ikke komme med til, da jeg skal synge adventskoncert med mit andet kor.

December måned bliver således skudt i gang med dejlig julemusik og det virkeligt dejlige værk Messias. Messias er egentlig oprindeligt et værk tiltænkt påsken, men det er gået hen og er blevet en rigtig juleklassiker og der er nogen som ikke mener at det er rigtig jul uden at man har hørt Händel's Messias. Jeg er ikke selv en af dem som har det sådan, men jeg synes dog at Messias er et fantastisk stykke musik som alle burde unde sig selv at høre mindst en gang. Så med det vil jeg opfordre alle til at tage ind og høre en af alle de opførelser af Messias her i november/december måned. Jeg tror ikke du vil fortryde det.




Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Boller med chiafrø og hørfrø

DR julekalendere 2017

Julemarkeder 2017

Hjemmelavet vaffel ala Jamie Oliver.