Indlæg

Viser indlæg fra november, 2014

"Barn Jesus i en krybbe lå"

Billede
"Barn Jesus i en krybbe lå"er en dansk julesang med tekst af H.C. Andersen. Det er en meget kort sang med blot to vers. Den mest kendte melodien er af Niels W. Gade og personligt synes jeg at det er en af de smukkere julesange. 
 Barn Jesus i en krybbe lå,
skønt Himlen var hans eje.
Hans pude her blev hø og strå,
mørkt var det om hans leje!
Men stjernen over huset stod,
og oksen kyssed barnets fod.
Halleluja! Halleluja! Barn Jesus!

Hver sorgfuld sjæl, bliv karsk og glad,
ryst af din tunge smerte,
et barn er født i Davids stad
til trøst for hvert et hjerte.
Til barnet vil vi stige ind
og blive børn i sjæl og sind.
Halleluja! Halleluja! Barn Jesus!






Første søndag i advent

Billede
Idag er det første søndag i advent og det fejrer jeg ved først at synge en adventskoncert efterfulgt af en koncert med Händels Messias. Ja og så tilføjet lidt opgave skrivning, så der er ikke megen plads til andet julehygge her den første søndag i advent. Men mere behøves vel egentlig heller ikke.
Den første uge af december bliver vildt travl med to opgave afleveringer og et specialemøde, så der bliver nok heller ikke tid til så megen julehygge der. Dog bliver der et lille afbræk mandag, hvor jeg tager hjem til min mor på et kort visit. Tilgengæld tager jeg revanche derefter og så vil der forhåbentlig blive rigeligt med julede indlæg. 
Her får i lige endnu en youtube video med en sats fra Händels Messias. Jeg vil samtidig undskylde min heftige reklame for Messias, men jeg synes virkelig at det er fantastisk musik.




Adventsweekend, Messias og adventskoncert

Billede
Så nåede vi til den første adventsweekend og jeg har en meget travl weekend foran mig. Programmet står på tre korkoncerter. I mit ene kor er der Messias weekend, hvor vi skal synge tre koncerter med Handels Messias. Den ene af disse koncerter kan jeg dog ikke komme med til, da jeg skal synge adventskoncert med mit andet kor.
December måned bliver således skudt i gang med dejlig julemusik og det virkeligt dejlige værk Messias. Messias er egentlig oprindeligt et værk tiltænkt påsken, men det er gået hen og er blevet en rigtig juleklassiker og der er nogen som ikke mener at det er rigtig jul uden at man har hørt Händel's Messias. Jeg er ikke selv en af dem som har det sådan, men jeg synes dog at Messias er et fantastisk stykke musik som alle burde unde sig selv at høre mindst en gang. Så med det vil jeg opfordre alle til at tage ind og høre en af alle de opførelser af Messias her i november/december måned. Jeg tror ikke du vil fortryde det.




Mine første julekugler

Billede
Jeg er så småt gået igang med at starte min julepyntssamling. Indtil videre er det en meget lille samling og det bliver nok også begrænset hvor meget jeg pynter op i år. Der er to grunde til dette. For det første regner jeg med at tilbringe en stor del af december hjemme hos min mor og for det andet, så har jeg en midlertidig roommate, så jeg føler ikke helt at jeg kan gå juleamok på samme måde. 
Næste år er situationen dog en helt anden. Jeg bliver færdig med at studere til sommer og på et tidspunkt i det nye år regner jeg med at flytte fra Århus og finde en bolig selv. Ikke længere blot et værelse som agerer soveværelse, stue og kontor, men en ordentlig bolig. Så næste år er der også en fare for at jeg går totalt amok med jul. 
Med den viden i baghovedet er jeg allerede så småt begyndt at udvide min samling af julepynt. Næste år vil jeg have et lille bitte juletræ i min fremtidige stue, så jeg er også begyndt at kigge på juletræspynt. Jeg fandt disse julekugler i Kvickly og jeg syn…

Julebånd

Billede
At pakke julegaver ind har aldrig været en af mine yndlings opgaver. Jeg kan godt lide at udvælge bånd, gavepapir og til/fra kort, men jeg har nok desværre ikke tålmodigheden til at pakke gaverne pænt ind. Men hvis jeg er meget heldig kan det ske at jeg kan lokke min søster til at pakke en del del af dem ind.
Uanset hvad skal det ikke forhindre mig i at udvælge en masse fint Julebånd. Jeg fandt disse i Lidl og det er nok mere end hvad jeg får behov for i år, men så er der rigeligt med bånd til de næste år. Det er dog også muligt at de kan blive brugt til dekorationer. Det skal i hvert fald nok blive brugt på et eller andet.

Karolines Store Julekogebog

Billede
"Karolines store julekogebog" er en rigtig god basis julekogebog. Den indeholder rigtig mange traditionelle juleretter, men dog også nogle fornyelser her og der. Opskrifterne er simple og der er til hver opskrift et flot billede af retten. Desuden er der beskrivelser af hver ret. Det er altså en kogebog som er meget brugsvenlig.
Kogebogen dækker emner som småkager, drikke, konfekt, større kager og desserter, juleaftensdag, julefrokosten og decembermad. Det er altså en all around kogebog. Det er langt fra en julekogebog som udelukkende består af kødretter. Der er en del opskrifter på tilbehør bestående af grøntsager og salater. Så der er en del ideer til hvordan man kan gøre den tunge december mad lidt lettere, men også sundere. 
Det er altså en rimelig god basis julekogebog som indeholder mange af klassikerne. 

Pakkekalender til voksne

Billede
Min søster og jeg har i år lavet en pakkekalender til vores mor. Idéen opstod både fordi min søster og jeg havde lyst til at lave en pakkekalender og så var det oplagt at lave en til vores mor som tak for alt det hun har gjort for os gennem årene. Hvilket jo er en del. Og fordelen ved at give sådan noget til ens mor er at det bestemt i sådant et tilfælde er tanken som tæller.

Jeg har her lavet en liste over ting som er oplagte er bruge i en pakkekalender. Da jeg synes at det er sjovest med julerelaterede gaver er det primært sådanne idéer jeg kommer med.
Juleslik og julegodter er åbenlyse ting at bruge i en pakkekalender. Det er jo dog sundest, hvis det ikke er hver dag, der er slik i pakken. Vi har valgt slik og godter som vi ved at min mor kan lide, da det jo netop primært er til hende og ikke til resten af familien.
Julepynt er også en klassiker - der handler det jo netop også om at finde noget julepynt som passer med det julepynt modtageren allerede har i forvejen.

Vi har desuden…

Juleåbning i Den Gamle By

Billede
Idag blev juletræet på torvet i Den Gamle By tændt og jeg sang med mit kor til dette. Det er en virkelig fin og hyggelig tradition. Sidste år så det sådan ud.

Den Gamle By er så hyggelig op mod jul og jeg vil opfordre alle til at besøge den. I år er der specialudstilling med DR1 julekalender gennem tiderne som helt sikkert er værd at se.

Dejlig er jorden

Billede
"Dejlig er jorden" er en dansk julesalme, hvis tekst er skrevet af B.S. Ingemann i 1850.  Denne salme er baseret på den tyske folkesalme "Schönster Herr Jesu". Denne kommer fra Schlesien og er skrevet af August Heinrich Hoffmann von Fallersleben og Ernst Richter. Det er da også den Schlesiske melodi som vi bruger, når vi synger " Dejlig er jorden". Det er en rigtig skøn salme og personligt er det ene af mine yndlings julesange.

Dejlig er jorden,
prægtig er Guds himmel,
skøn er sjælenes pilgrimsgang!
Gennem de fagre
riger på jorden
gå vi til paradis med sang!


Tider skal komme,
tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang.
Aldrig forstummer
tonen fra himlen
i sjælens glade pilgrimssang.


Englene sang den
først for markens hyrder,
skønt fra sjæl til sjæl det lød:
Fred over jorden!
Menneske, fryd dig,
os er en evig frelser fød! 




Det først lys er Ordet talt af Gud

Billede
"Det første lys er Ordet talt af Gud" er en nyere salme. Den er med tekst af Johannes Johansen. Der er flere melodier til salmen. Den ene melodier står i koralbogen og er lavet af Peter Møller, mens den anden står i Højskolesangbogen og er skrevet af Bjarne Haahr. Begge melodier er fra 1978. Jeg synes egentlig at begge melodier er meget fine. Jeg tænker egentlig lidt på den som en adventssang pga. brugen af de fire lys.
Det første lys er Ordet, talt af Gud,
det skabte liv, hvor alt var øde,
med fuglesang, med blomster, der sprang ud,
med glæde over markens grøde.
Det andet lys blev tændt i Betlehem,
Guds Søn steg ned fra Himlens høje
og delte jorden med os som sit hjem
med al dens fryd og al dens møje.
Det tredje lys har intet øje set,
det lyser gennem hjertesorgen
og melder, det umulige er sket,
det tredje lys er påskemorgen.
 Det fjerde lys har ild fra alle tre,
en pinseglød i vores hjerte,
så vi for dem, der intet lys kan se,
kan tænde kun en lille kerte.


Blomsterbergs Jul

Billede
"Blomsterbergs Jul" er en kogebog, men i modsætning til rigtig mange kogebøger i dag, er der meget få personlige kommentarer med historier eller lignende til opskrifterne. I denne bog er der fokus på opskrifterne som understøttes af nogle dejlige billeder til hver opskrift.
Bogen indeholder opskrifter på julemad, julebag og julekonfekt, men når man bladrer bogen igennem er man slet ikke i tvivl om at Mette Blomsterberg er konditor. Hoveddelen af opskrifterne er nemlig julebag og julekonfekt. 
Opskrifterne er overskuelige og til de fleste opskrifter er der relativt få ingredienser. Så de skulle umiddelbart være til at gå til. Men det kan dog godt ske at nogle af opskrifterne, kræver lidt øvelse for at se ud som billederne.

Her kommer, Jesus, dine små

Billede
"Her kommer, Jesus, dine små" er en rigtig dejlig julesang selvom den nok ikke er den mest kendte. Teksten er skrevet af Hans Adolph Brorson 1732 og musikken er komponeret af J.A.P Schultz i 1786.

Her kommer, Jesus, dine små,
til dig i Betlehem at gå;
oplys enhver i sjæl og sind
at finde vejen til dig ind.


Vi løber dig med sang imod
og kysser støvet for din fod;
o salig stund, o klare nat,
da du blev født, vor sjæleskat!


Velkommen fra din Himmel-sal
til denne verdens tåredal,
hvor man dig intet andet bød
end stald og krybbe, kors og død.


Al verden stod i Satans pagt,
da brød vor Jesus frem med magt
og rev os ud med blodig hånd
af alle vore fjenders bånd.

Men, Jesus, ak, hvor går det til,
at dog så få betænke vil
den inderlige kærlighed,
der drog dig til vor jammer ned?


Så drag os ganske til dig hen,
o Jesus, du vor sjæleven,
at hver af os så inderlig
i troen må omfavne dig.


Lad verden ej med al sin magt
os rokke fra vor dåbes pagt,
men giv, at al vor længsel må
til dig, til di…

Jdag 2014

Billede
Jeg er ikke den store tilhænger af Jdag. Eller rettere, Jdag siger ikke mig noget. Man kan dog ikke komme uden om at dagen er en fast tradition i forbindelse med Julen.


Det er i aften at man begynder at sælge Tuborgs julebryg og det betyder at en masse mennesker er i byen og hygger sig. Og forhåbentlig vil det primært være sjov frem for ballade.

Dejlig er den himmel blå

Billede
Denne salme synges nok oftest juleaften. Man kan dog argumentere at det er en helligtrekonger salme. Salmen af Grundtvig blev nemlig først udgivet under titlen "de hellige tre konger". Denne salme havde hele 19 vers. Grundtvig valgte dog senere at skære i versene og endte med 7 vers. Salmen fortæller historien om de vise mænd som besøger Jesus julenat. 
I koralbogen står 3 forskellige melodier. Den første er skrevet i 1837 af C.E.F Weyse i 1837. I 1840 kom så Jacob G. Meidells melodi.  Og i 1917 skrev Thomas Laub ligeledes en melodi til salmen. Det er dog nok Jacob G. Meidells melodi som er slået mest igennem. 


Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig.

Kommer, små, og hører til:
Jeg for eder sjunge vil
om så lys og mild en stjerne.
Jeg det ved, I hører gerne:
Himlen hører eder til.

Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med ét der blev at skue

Vær velkommen, Herrens år

Billede
Denne salme er skrevet af Grundtvig i 1849. Teksten findes i to udgaver. En til advent og en til nytår. Melodien er skrevet af A.P. Berggreen i 1852. Nytårsudgaven bliver hvert år sunget kl. 12 nytårsaften. Det er måske ikke alle der, når at høre hele versionen, da de allerede er smuttet ud for at fyre fyrværkeri af.
Advents udgaven: 
Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Julenat, da vor Herre blev fød,
da tændte sig lyset i mørkets skød.
Velkommen, nytår, og velkommen her!
Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Påskemorgen, da Herren opstod,
da livstræet fæsted i graven rod.
Velkommen, nytår, og velkommen her!
Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Pinsedag, da Guds Ånd kom herned,
da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed.
Velkommen, nytår, og velkommen her!
Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Herrens år med vor Guds velbehag
nu bringer os glæde hver Herrens dag.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

Nytårs udgaven:
Vær velkommen, Herrens år,
o…

Blomstre som en rosengård

Billede
"Blomstre som en rosengård" af Grundtvig. Den er skrevet efter en tekst fra Esajas bog som er en af profetbøgerne fra Det Gamle Testamente. Melodien er komponeret af J.P.E. Hartmann i 1861, men Laub har dog også komponeret en alternativ melodi i 1916. Hartmanns melodi er dog den mest brugte.
"Blomstre som en rosengård
skal de øde vange,
blomstre i et gyldenår
under fuglesange!
Mødes skal i stråledans
Libanons og Karmels glans,
Sarons yndigheder.

Ryste mer ej noget knæ,
ingens hænder synke,
skyde hvert udgået træ,
glatte sig hver rynke,
rejse sig det faldne mod,
rinde let uroligt blod,
frygt og sorg forsvinde!

Herren kommer, Gud med os! Troen på ham bier.
Byde vil han Fjenden trods
som sit folks befrier.
Alt betales på ét bræt:
Fjenden sker sin fulde ret,
folket dobbelt nåde.

Skæres for den sorte stær
skal da øjne mange,
døve øren fjern og nær
høre frydesange!
Som en hind da springer halt,
stammer, som for målløs gjaldt,
løfter klart sin stemme."

Så i Herrens helli…