Indlæg

Viser indlæg fra 2014

Sne og et nyt år

Billede
Jeg har i julen kørt en del frem og tilbage mellem Århus og Grenaa, da jeg skulle passe mit kirkejob i Århus. 1. Juledag var der sne i Århus og blev utroligt skuffet, da jeg kom til Grenaa og så at græsplænerne stadig var grønne. Mandag morgen var sneen så kommet til Grenaa og da vi skulle passe mine niece blev det til en gåtur i sneen med hende på slæde.
I dag er det så nytårsaften, hvilket også betyder at det er slut for bloggen i år og ligeledes står den jo også på pause indtil næste efterår. Som altid kan jeg dog ikke love at der ikke kommer et indlæg nu og da. December måned i år blev ikke helt som forventet. Jeg fik ikke gjort de ting jeg ville. Ikke fordi jeg ikke havde tid, men fordi jeg ikke følte jeg kunne gå amok med et fremmed menneske boende. Jeg kan dog love at næste år bliver anderledes, da jeg regner med at vær flyttet i ny bolig. Dog er der så den mulighed at jeg har fået job og derfor har alt for travlt til at gå amok. Hvem ved?
I hvert fald går jeg et år i møde med…

Den yndigste rose er funden

Billede
"Den ydigste rose er funden" er en julesang med tekst af Brorson fra 1732. Melodien er komponeret af Joseph Klug i 1542.
Den yndigste rose er funden,
blandt stiveste torne oprunden,
vor Jesus, den dejligste pode,
blandt syndige mennesker gro'de.

Alt siden vi tabte den ære,
Guds billedes frugter at bære,
var verden forvildet og øde,
vi alle i synden bortdøde.

Da lod Gud en rose opskyde
og sæden omsider frembryde,
at rense og ganske forsøde
vor slægts den fordærvede grøde.

Al verden nu burde sig fryde,
med salmer mangfoldig udbryde,
men mangen har aldrig fornummen,
at rosen i verden er kommen.

Forhærdede tidsel-gemytter,
Så stive som torne og støtter,
hvi holde I eder så ranke
i stoltheds fordærvede tanke.

Ak, søger de ydmyge steder,
i støvet for frelseren græder,
så få I vor Jesus i tale,
thi roserne vokse i dale.

Min Jesus, du altid skal være
mit smykke, min rose og ære,
de giftige lyster du døder
og korset så liflig forsøder.

Lad verden mi…

Det kimer nu til julefest

Billede
"Det kimer nu til julefest" er en af mine yndlingsjulesalmer. Teksten er skrevet i 1817 af N.F.S. Grundtvig og melodien er komponeret i 1850 af C. Balle.
Det kimer nu til julefest,
det kimer for den høje gæst,
som steg til lave hytter ned
med nytårsgaver: fryd og fred.

O, kommer med til Davids by,
hvor engle sjunger under sky,
o, ganger med på marken ud,
hvor hyrder hører nyt fra Gud!

Og lad os gå med stille sind
som hyrderne til barnet ind,
med glædestårer takke Gud
for miskundhed og nådesbud!

O Jesus, verden vid og lang
til vugge var dig dog for trang,
for ringe, om med guld tilredt
og perlestukken, silkebredt.

Men verdens ære, magt og guld
for dig er ikkun støv og muld,
i krybben lagt, i klude svøbt,
et himmelsk liv du har mig købt.

Velan, min sjæl, så vær nu glad,
og hold din jul i Davids stad,
ja, pris din Gud i allen stund
med liflig sang af hjertens grund!

Ja, sjunge hver, som sjunge kan:
Nu tændtes lys i skyggers land,
og ret som midnatshan…

Det var en juleaften silde

"Det var en juleaften silde" er nok en af de mindre kendte julesange. Den er i hvert fald ikke en del af mit repertoire. Teksten er skrevet af A.M. Glückstad og med melodi af H.C. Lumbye.

Det var en juleaften silde,
jeg sad alene på min kvist,
og tanken flagred, som den ville,
mens sindet var så trist.
Mismodigt stirred jeg i ovnens lue,
som kasted svagt lidt lysskin i min stue.
Hvor tungt det er at være ene,
- hvor tungt det er at være ene!

Og tanken flagred da tilbage
til barnets kære gamle hjem,
til fordums glade, skyldfri dage,
ja Gud velsigne dem!
Jeg tænkte på min moder, ak på hende,
jeg følte tåren i mit øje brænde.
Hvor tungt det er at være ene,
- hvor tungt det er at være ene!

Jeg blev så inderlig bevæget -
hvad kærlighed der lå deri.
Den stue, hvor som barn jeg leged,
hvad den fik poesi!
Ak, kunne jeg blot se de gamle smile,
jeg rejste gerne mange tusind mile.
Hvor tungt det er at være ene,
- hvor tungt det er at være ene!

Jeg fatted kærli…

Bountykugler

Billede
Disse bountykugler smager rigtig godt og er virkelig nemme at lave.

Ingredienser:

1 dåse kondenseret mælk
250 g kokosmel
200 g chokolade

Fremgangsmåde:

Rør kokosmelen og den kondenserede mælk sammen og sæt den på køl i mindst en time. Rul kugler af massen. Smelt chokoladen og dyp kuglerne i massen. Stil dem på køl.




Glædelig juleaften

Billede
Så blev det juleaften og sikke en dag. Jeg har idag sunget til to julegudstjenester og holdt juleaften med hele familien. Det har været super hyggeligt. Maden har været god og jeg har fået nogle dejlige gaver. Det har været en dejlig dag.
Vi nærmer os nu snart slutningen på året og også pausetid for bloggen, men der kommer da et par blogindlæg endnu. Bl.a. Med opskrifter på året julekonfekt. Det er nok ikke så brugbart for folk i år, men kan måske give ideer til næste år.
Det har været en god adventstid selvom det langt fra var den jeg havde forestillet mig i sommer, men næste år kommer bestemt til at stå på en masse juleri. Julen er endnu ikke slut og jeg vil derfor ikke gå i gang med at planlægge den næste. Jeg nyder alle årstider og selvom julen har en helt speciel plads i mit hjerte, så elsker jeg at årstiderne byder på så forskellige ting.
Jeg håber at alle folk har haft en rigtig glædelig juleaften.

Billede fra en jul i 90erne

Rødkål med æbler

Billede
Sidste år lavede jeg hjemmelavet rødkål til en julehyggeaften med mine veninder, hvilket var en stor succes. Derfor har jeg besluttet at min familie i år skal få fornøjelsen af at få serveret hjemmelavet rødkål. Jeg brugte sidste år en opskrift med balsamicoeddike og ribsgelé. Opskriften kan ses her. I år har jeg tænkt mig at lave en lidt anden version med æbler.

Ingredienser:

25 g smør
5 spsk ribsgelé
3 tsk æbleeddike
Laurbærblade
1 tsk groft salt
500 g rødkål
4 mellemstore æbler

Fremgangsmåde:


Hak rødkålen fint og skær æblerne i tynde både. Bring alle ingredienserne i kog i en gryde med låg ved jævn varm i ca. 15 min. Tag låget af gryden og kog ved kraftig varme og under omrøring ca. 3 min. eller til væden er fordampet. Smag rødkålen til.

Marcipanbrød med nougat

Billede
Det har været en tradition atmin søster og jeg satte os ned og lavede konfekt af marcipan. Vi har hver især siddet og prøvet at lave figurer som ikke blev særligt pæne. Sidste år endte jeg med bare at lave marcipanen til snebolde, da jeg synes det så mere appetitligt ud. I år har vi så besluttet at lave marcipanbrød.
Ingredienser:
Marcipan Nougat Chokolade Krymmel, nødder, frysetørrede bær el. lignende til pynt
Fremgangsmåde:
Rul marcipanen ud og smør nougat ud på hele fladen. Rul det sammen til små roulader og skær dem i mindre stykker. Smelt chokoladen og vend marcipanen i chokoladen. Pynt med krymmel, nødder, frysetørrede bær, el. Lignende.

Lille juleaften

I dag er det lille juleaften og det er virkelig en forberedelsesdag. Jeg starter dog ud med at tage i kirke og synge til gudstjeneste. Da jeg også skal synge til gudstjenester en stor del af dagen i morgen, så skal jeg have forberedt den mad jeg har lovet at lave til julemiddagen.
Jeg står primært for de sunde indslag i julemiddagen. Egentlig er det mest for min egen skyld at jeg har besluttet at lave dem. Jeg er nemlig ikke så vild med tilbehøret til julemaden, så de seneste år har jeg lavet en salat og en grønsagsret, så jeg kan få andet tilbehør end kogte kartofler og franske kartofler. Men i år har jeg også tilbudt at lave hjemmelavet rødkål frem for at de køber en færdiglavet. Jeg er langsomt i gang med at indtage julemiddagen og ændre hvad der hører til den traditionelle julemiddag i vores hjem.
Dagen blev afsluttet med juletræspyntning og æbleskiver hos min søster.

Hvidchokolade med lakrids

Billede
Min mor og søster er vild med alting med lakrids i og mine lillesøster havde lavet denne chokolade til min mors pakkekalender. Den endte derfor på konfektlisten. Det smager nu meget godt. Også selv om jeg ikke er fan af trenden med at der skal lakrids i alting. Min holdning er at alting skal bruges med måde.
Ingredienser:

300 g hvid chokolade
16 lakridsbolcher
2-3 spsk lakridspulver

Fremgangsmåde:

Smelt den hvide chokolade i vandbad. Put bagepapir i en lille form og hæld chokoladen i. Put lakridsbolcherne igen pose og knus den. Fordel de knuste bolcher og lakridspulveret over den hvide chokolade og rør lidt rundt i det. Sæt chokoladen på køl i en halvtime og skær den derefter i mindre stykker


Snebolde med lime

Billede
Vi er ikke helt enige om hvorvidt diss snebold er gode. Jeg bryder lig ikke om dem, men min lillesøster synes de er dejligt friske.

Ingredienser:

100g smør
1 dl flormelis
1 tsk. Vaniljesukker
1 dl kokosmel
3 dlnhavregryn
1spsk vand
Fintrevet limeskal
1spsk limesaft

Kokosmel til at rulle kuglerne i.

Fremgangsmåde:

Rør smør og flormelis sammen. Tilføj derefter de resternde ingredienser, rul små kugler af massen og tril dem i kokosmel. 


Grønkålssalat med vinterfrugter og nødder

Billede
I aften skal jeg til sammenskuds julefrokost og jeg skrev mig op til at skulle tage en grønkålssalat med. Jeg har valgt en version med nogle af de frugter som passer til julen samt karameliserede nødder. Dog skal det nævnes at man snildt kan undvære de karameliserede nødder. Salat smager alligevel fantastisk.
Ingredienser:
200 g grønkål
2 æbler
75 g tranebær
1 granatæble
2 appelsiner
salt og peber

Karameliserede nødder:
Nødder (pecannødder eller valnødder)
¼ dl sukker
2 spsk. ahornsirup
½ tsk. salt
25 g smør
Dressing: ¼ dl citronsaft
2 spsk flydende honning
2 spsk æbleeddike
4 spsk olivenolie
Fremgangsmåde:
Kom nødder på panden og lad dem riste i kort tid. Kom derefter sukker, sirup, smør og salt på panden. Lad dem stå i ca. 5 min til nødderne er gyldne og karameliserede. Husk at røre. Lad dem efterfølgende ligge på et stykke bagepapir til de er kolde. Rør citronsaft, honning, æbleeddike  og olivenolie til en dressing.
Pluk grønkålen fra stænglerne og hak den fint. Skær æbler og appe…

Tærte med karamelfyld

Billede
Min søster er et decemberbarn. Faktisk har hun fødselsdag d. 8 december, men da vi alle har travlt med studie og alt umuligt, var det ikke muligt at fejre hende denne dag. Vi fejrede hende derfor igår, hvor hun havde lavet denne kage. Måske ikke en decideret julekage, men dog en kage som er rigtig fin som dessert her i julemåneden.
Ingredienser:
Bund: 200g Digestive kiks 75g Smør
Fyld: 200g Kondenseret mælk 150g smør 150g brun farin 50g chokolade 50g nødder Flagesalt eller lignende
Fremgangsmåde:
Smelt smørret til bunden i en gryde. Blend kiksene og tilføj den smeltede smør.hæld massen ud i en tærte form og tryk det jævnt ud. Stil kiksebunden på køl.  Smør og brun farin smeltes sammen. Når sukkeret er opløst hældes den kondenserede mælk i. Skru op for varmen og lad massen koge til den er som karamel (2-3 min). Massen hældes i kiksebunden og sættes på køl i min. 1 time. Chokoladen smeltes i vandbad og nødderne hakkes. Chokoladen puttes oven på tærten ved at bruge en gaffel og trække str…

Der er noget i luften

Billede
"Der er noget i luften" er lavet i 1911 af Vilhelm Gregersen som har skrevet både melodi og tekst til denne skønne julesang.

Der er noget i luften
jeg véd ikke hvad,
som forår, skønt skoven
har mistet hvert blad,
der er noget i luften
som rosernes duften,
som fuglenes fryd,
skønt rosen er falmet, og fuglen
er draget mod syd.

Der er noget i luften,
som gør mig så glad,
som trøster mit hjerte
i ungdommens bad,
der er noget herinde,
et strålende minde
med kærter og sang,
om julen derhjemme, derhjemme
hos moder en gang.

Der er noget i luften,
et barndommens bud,
som lyser imod mig
som stjernen fra Gud,
som leder mig stille
til frelseren lille
med barndommens fryd,
skønt barndommen flygted som fuglen,
der rejste mod syd.

O kom til os alle,
du højtidens drot,
om lokken er gylden,
om håret er gråt!
Udbred dine hænder,
mens lysene brænder,
og skænk os din fred,
thi evig, ja evig er glæden,
når du følger med. 


Planlægning af årets julebag og konfekt

Billede
Nu er jeg kommet hjem på juleferie. Vi har nu sat os ned og planlagt hvilke småkager og konfekt som vi skal lave i år. Imorgen skal vi så have købt ind til det. Her er listen over konfekten og småkagerne vi laver i år. Opskrifter og billeder vil blive delt, når vi laver dem.
Fedtebrød Solsikkesmåkager Småkager med nødder og chokolade Havregrynskugler Bountykugler P-tærter Snebolde med lime Hvidchokolade med lakrids Peanutbrittle
Marcipanbrød

Luciadag

Billede
Idag er det d. 13. December og dermed Luciadag. Jeg har ikke set nogen former for luciaoptog i år, men derfor skal i dag ikke snydes for en lille luciasang.

Jul på TV

Billede
Her er en række forslag til juleprogrammer som handler om juleforberedelser såsom julemad og julepynt. Jeg har allerede set en del af dem og de er både inspirerende, men også en kilde til at komme i julestemning. Har du flere forslag, så skriv dem endelig i en kommentar.
Bonderøven - op mod jul Camilla Plum julespecial Christmas at River Cottage Christmas with Gordon Det søde liv - jul Gordon's Christmas Cookalong  Gordon Ramsay's Ultimate  Christmas Jamie at Home - Christmas Special Jamie Cooks Christmas Jamie's Christmas with Bells on Jamie's Cracking Christmas Jamie's Family Christmas Jeannes jul Jul hos Claus Dalby Jul hos Mette Blomsterberg Jul i Frihuset Jul med Ernst Jul med Price og Blomsterberg Kirstie's Crafty Christmas Kirstie's Handmade Christmas Kirstie's Homemade Christmas Kirsti's Vintage Christmas  Leilas jul Leilas søde jul Nigella's Christmas Kitchen Nigellissima, An Italian Inspired Christmas Tinas Julkök


Vinterdag og vafler

Billede
Det er jo ikke ligefrem det mest julede vejr, men nok meget typisk vintervejr, som vi har haft idag. Dog var der et øjebliks slud som da mindede en smule om sne. Men det har uden tvivl primært været vejr til indendørs aktiviteter. 
Jeg fik så efter at have købt ahornsirup lyst til at lave vafler med sirup på og jeg brugte denne opskrift som Jamie Oliver laver i et af sine juleprogrammer. Opskriften kan findes i dette blogindlæg: Hjemmelavet vaffel ala Jamie Oliver
Jeg skal dog indrømme at jeg ikke har teknik til at lave en stor vaffel ligesom Jamie Oliver, men laver små runde vafler i stedet. 


Små indkøb til julemaden

Billede
På mandag tager jeg hjem til min mor og så går der for alvor gang i julehyggen. Jeg er dog så småt begyndt at købe varer som jeg skal bruge til julemad. Jeg har bl.a. købt ahornsirup som skal bruges til at karamelisere nødder som skal på en grønkålssalat med granatæbler og tranebær; og æbleeddike og honning som skal bruges til hjemmelavet rødkål. 
Jeg glæder mig til at komme hjem og jule for alvor med familien. Især da min søster og jeg forhåbentligt får afsluttet juleinkøbene mandag inden vi tager hjem.

Lidt om sukker

I julen kan det være svært at komme uden om sukker. Vi bruger det især i julens bagværk. Men der er flere forskellige typer sukker og man vil ofte kunne erstatte en sukkertype med en anden og giver maden en helt anden smag. Her er en kort beskrivelse af de forskellige sukkertyper.

Stødt melis (Strøsukker):
Dette er nok den type sukker som er mest kendt og som vi oftest bruger. Vi kalder det også nogle gange bare hvidt sukker. Denne type sukker anvendes til at søde mad og drikke, men det kan også være med til at give bagværk sprødhed og i rette mængde have en konserverende effekt.

Perlesukker:
Perlesukker er sukkerkrystaller som er presset sammen for derefter at blive knust og sigtet. Perlesukker bliver primært brugt som pynt.
Syltesukker: Syltesukker er hvids sukker som man efterfølgende har tilsat konserveringsmidler. Syltesukkeret anvendes som navnet hentyder til syltning af f.eks. marmelader.
Flormelis: Flormelis er fintmalet sukker. I flormelis har man tilsat en smule stivelser for a…

The Holiday

Billede
Der er et væld af sukkersøde romantiske julefilm derude og denne er ingen undtagelse. Jeg har aldrig været begejstret for denne type film, men må indrømme at jeg varmer mere op for dem jo ældre jeg bliver. Jeg vil dog også mene at der trods alt findes film der er meget dårligere end denne.

Filmen handler om Amanda og Iris som på forskellige måder har fået deres hjerter knust på grund af kærligheden. De ønsker begge at komme væk hjemmefra og finder hinanden på en side, hvor det er muligt at bytte hjem. Amanda rejser derfor til England og Iris til USA. Det bliver dog for dem begge alt andet end en kærlighedsfri ferie.



Og lige en lille sidebemærkning. Jeg er helt vild med Iris hus. Jeg ville for det første elske at bo sådan året rundt, men hvor ville det også bare være perfekt at holde jul i. Det ser bare virkelig hyggeligt ud.

Lidt om Honning

“Jeg føler mig ikke særlig meget som Plys i dag” sagde Peter Plys. “Så så” sagde Grisling – “jeg henter te og honning til dig, indtil du gør” - Citat fra Peter Plys
Honning kan bruges i megen madlavning. Til tider som et alternativ til sukker. Om end at det ikke er mindre fedende. Her i julen er honningkagen nok en af de store hits at bruge honning i. Der findes mange forskellige typer honning og der vil nedenunder være en lille beskrivelse af et udvalg af de typiske honningtyper.
Blomsterhonning: Blomsterhonning er mild i smager og har en fin karakteristisk duft.
Skovhonning: Skovhonning er en meget mørk honning  og har en neutral, men sød smag.
Urtehonning: Urtehonning er lavet af nektaren fra krydderurter og giver en honning der er mørk og med en karakterfuld smag.

Rapshonning: Rapshonningen er lys med en neutral smag. Det er en honning som nemt krystalliserer.
Lindehonning: Lindehonning er lys  med en mild og aromatisk smag.
Kløverhonning: Kløverhonningen er lys og har en mild og blid s…

Santa's surprise

Billede
Her er en gammel juletegnefilm fra 1947. I starten ser man julemanden uddele gaver til alle jordens børn. Fem børn fra forskellige lande følger efter julemanden og sammen rydder de op i hans værksted og giver ham en gave.





Glædelig 2. søndag i advent

Billede
Min dag startede ud med at der tikkede en mail ind, hvor der stod at der var tilbud på nogle af julevarerne fra Nordhjem.dk, og da jeg tjekkede ind så jeg at en af topstjernerne som jeg har kigget lidt på var sat ned til 50 kr. Godt nok skal jeg ingen juletræ have i år, men så er den der til næste år eller et af de senere år. Topstjernen blev i hvert fald bestilt, med nogle få andre ting, så nu bliver min samling af juletræspynt udvidet med en ting.

Topstjerne fra House Doctor
Efterfølgende tog jeg til højmesse. Højmessen blev efterfulgt af en korprøve inden en julekoncert. Så hele min dag er gået med at synge. Bl.a. denne smukke sats af Ola Gjeilo.



Mit hjerte altid vanker

Billede
"Mit hjerte altid vanker" er en genganger ved mange julekoncerter hvert år. Teksten er skrevet af digteren Hans Adolph Brorson i 1732. I Danmark bruger vi Carl Nielsens melodi som er skrevet i 1919. N.F.S. Grundtvig har ca. 100 år senere brugt "Mit hjerte altid vanker" som forlæg for sin salme "Forunderligt at sige". De to sidste vers i "Forunderligt at sige" er da også meget nær de to sidste vers i Brorsons salme. Denne salme synges ligeså på Carl Nielsens melodi.

Mit hjerte altid vanker
i Jesu føderum,
did samles mine tanker
i deres hovedsum.
Der er min længsel hjemme,
der har min tro sin skat
Jeg kan dig aldrig glemme,
du søde julenat!

Men ak, hvad skal jeg sige,
når jeg vil tænke på,
at Gud af Himmerige
i stalden ligge må,
at Himlens fryd og ære,
det levende Guds Ord,
skal så foragtet være
på denne slemme jord!

En perle, der forgættes,
så nøje ledes op,
den blanke demant sættes
i gylden krones top.
Man kaster ej en drue
blandt tørre grene n…

Genbrugsfund til borddækning

Billede
Det er ikke kun pynten som er med til at skabe god stemning til julens middage. Borddækningen har også betydning. Det er med til at skabe rammerne for julemaden. Det behøver dog ikke at koste en formue. Jeg er selv gået i gang med at indkøbe stel og lignende til pænt brug og det behøver skam ikke alt sammen at være dyre ting.
Genbrugsbutikker er virkelig fantastiske, når det kommer til sådan nogle ting. Fornylig fandt jeg dette glasfad i en genbrug til 15 kr. Det er priser vi alle kan være med til. Og jeg synes egentlig at det er rigtig fint og vil være perfekt til julemad. Jeg kunne f.eks. godt forestille mig at anrette en lækker salat på dette fad.


Smørstegte rosenkål med bacon

Billede
Rosenkål er måske kendt for at være en hade grøntsag. Selv har jeg faktisk ikke smagt den før idag. Og jeg vil sige at jeg kan ikke se hvorfor den er så forhadt. Måske er det bacon effekten - tilføj bacon og alle grøntsager smager godt. I hvert fald er her en opskrift på smørstegte rosenkål med bacon. Det er ikke den sundeste måde at få sin grøntsager på, men man får dog trods alt nogle grøntsager.
Ingredienser:
Rosenkål Bacon Smør Salt og Peber
Fremgangsmåde:
Skær baconstrimler i små stykker og steg dem på panden. Fjern derefter bacon fra panden. Rengør rosenkål og del dem i 4. Tilføj en klat smør til bacon fedtet på panden. Brun rosenkålen af i fedtet og tilføj derefter baconen. Smag til med salt og peber.


"Jeg glæder mig i denne tid"

Billede
Ovenstående er titlen på Adam og James Prices julekogebog. Det er ikke den største julebog i verden og den har ingen billede af maden, hvilket jeg på en måde synes er lidt en skam. Der er større chancer for at jeg får lyst til at gå i gang med en opskrift, hvis jeg kan se hvor lækkert det kommer til at se ud. I stedet for billeder er der en række tegninger, som tilgengæld er giver bogen en meget nostalgisk følelse og de er virkelig rigtig fine og julede.
Opskrifterne er vel egentlig fine nok. Det er meget traditionel jule- og vintermad. Bogen er inddelt i kapitlerne: Mortensaften; decembermad; vinterdesserter, julebag og knas; varme drikke til kolde dage; juleaften; julefrokost; og nytår. Til mange af opskrifterne medfølger desuden en lille historie.
Det er vel egentlig en ganske fin julekogebog som bærer præg af nostalgi, men som tilgengæld mangler billeder til at friste en til at lave opskrifterne.

Glædelig 1. December

Billede
Så blev det den 1. December og jeg har tilbragt dagen hjemme hos min moder i et dejligt julepynten hjem. Der er ingen tvivl om at julen er en familiefest og jeg glæder mig også til at tilbringe en god del af september hjemme hos familien.

Jeg glæder mig til julebag, julehygge, julesang og alt det som gør julen til den dejligste tid på året.



"Barn Jesus i en krybbe lå"

Billede
"Barn Jesus i en krybbe lå"er en dansk julesang med tekst af H.C. Andersen. Det er en meget kort sang med blot to vers. Den mest kendte melodien er af Niels W. Gade og personligt synes jeg at det er en af de smukkere julesange. 
 Barn Jesus i en krybbe lå,
skønt Himlen var hans eje.
Hans pude her blev hø og strå,
mørkt var det om hans leje!
Men stjernen over huset stod,
og oksen kyssed barnets fod.
Halleluja! Halleluja! Barn Jesus!

Hver sorgfuld sjæl, bliv karsk og glad,
ryst af din tunge smerte,
et barn er født i Davids stad
til trøst for hvert et hjerte.
Til barnet vil vi stige ind
og blive børn i sjæl og sind.
Halleluja! Halleluja! Barn Jesus!






Første søndag i advent

Billede
Idag er det første søndag i advent og det fejrer jeg ved først at synge en adventskoncert efterfulgt af en koncert med Händels Messias. Ja og så tilføjet lidt opgave skrivning, så der er ikke megen plads til andet julehygge her den første søndag i advent. Men mere behøves vel egentlig heller ikke.
Den første uge af december bliver vildt travl med to opgave afleveringer og et specialemøde, så der bliver nok heller ikke tid til så megen julehygge der. Dog bliver der et lille afbræk mandag, hvor jeg tager hjem til min mor på et kort visit. Tilgengæld tager jeg revanche derefter og så vil der forhåbentlig blive rigeligt med julede indlæg. 
Her får i lige endnu en youtube video med en sats fra Händels Messias. Jeg vil samtidig undskylde min heftige reklame for Messias, men jeg synes virkelig at det er fantastisk musik.




Adventsweekend, Messias og adventskoncert

Billede
Så nåede vi til den første adventsweekend og jeg har en meget travl weekend foran mig. Programmet står på tre korkoncerter. I mit ene kor er der Messias weekend, hvor vi skal synge tre koncerter med Handels Messias. Den ene af disse koncerter kan jeg dog ikke komme med til, da jeg skal synge adventskoncert med mit andet kor.
December måned bliver således skudt i gang med dejlig julemusik og det virkeligt dejlige værk Messias. Messias er egentlig oprindeligt et værk tiltænkt påsken, men det er gået hen og er blevet en rigtig juleklassiker og der er nogen som ikke mener at det er rigtig jul uden at man har hørt Händel's Messias. Jeg er ikke selv en af dem som har det sådan, men jeg synes dog at Messias er et fantastisk stykke musik som alle burde unde sig selv at høre mindst en gang. Så med det vil jeg opfordre alle til at tage ind og høre en af alle de opførelser af Messias her i november/december måned. Jeg tror ikke du vil fortryde det.




Mine første julekugler

Billede
Jeg er så småt gået igang med at starte min julepyntssamling. Indtil videre er det en meget lille samling og det bliver nok også begrænset hvor meget jeg pynter op i år. Der er to grunde til dette. For det første regner jeg med at tilbringe en stor del af december hjemme hos min mor og for det andet, så har jeg en midlertidig roommate, så jeg føler ikke helt at jeg kan gå juleamok på samme måde. 
Næste år er situationen dog en helt anden. Jeg bliver færdig med at studere til sommer og på et tidspunkt i det nye år regner jeg med at flytte fra Århus og finde en bolig selv. Ikke længere blot et værelse som agerer soveværelse, stue og kontor, men en ordentlig bolig. Så næste år er der også en fare for at jeg går totalt amok med jul. 
Med den viden i baghovedet er jeg allerede så småt begyndt at udvide min samling af julepynt. Næste år vil jeg have et lille bitte juletræ i min fremtidige stue, så jeg er også begyndt at kigge på juletræspynt. Jeg fandt disse julekugler i Kvickly og jeg syn…

Julebånd

Billede
At pakke julegaver ind har aldrig været en af mine yndlings opgaver. Jeg kan godt lide at udvælge bånd, gavepapir og til/fra kort, men jeg har nok desværre ikke tålmodigheden til at pakke gaverne pænt ind. Men hvis jeg er meget heldig kan det ske at jeg kan lokke min søster til at pakke en del del af dem ind.
Uanset hvad skal det ikke forhindre mig i at udvælge en masse fint Julebånd. Jeg fandt disse i Lidl og det er nok mere end hvad jeg får behov for i år, men så er der rigeligt med bånd til de næste år. Det er dog også muligt at de kan blive brugt til dekorationer. Det skal i hvert fald nok blive brugt på et eller andet.

Karolines Store Julekogebog

Billede
"Karolines store julekogebog" er en rigtig god basis julekogebog. Den indeholder rigtig mange traditionelle juleretter, men dog også nogle fornyelser her og der. Opskrifterne er simple og der er til hver opskrift et flot billede af retten. Desuden er der beskrivelser af hver ret. Det er altså en kogebog som er meget brugsvenlig.
Kogebogen dækker emner som småkager, drikke, konfekt, større kager og desserter, juleaftensdag, julefrokosten og decembermad. Det er altså en all around kogebog. Det er langt fra en julekogebog som udelukkende består af kødretter. Der er en del opskrifter på tilbehør bestående af grøntsager og salater. Så der er en del ideer til hvordan man kan gøre den tunge december mad lidt lettere, men også sundere. 
Det er altså en rimelig god basis julekogebog som indeholder mange af klassikerne. 

Pakkekalender til voksne

Billede
Min søster og jeg har i år lavet en pakkekalender til vores mor. Idéen opstod både fordi min søster og jeg havde lyst til at lave en pakkekalender og så var det oplagt at lave en til vores mor som tak for alt det hun har gjort for os gennem årene. Hvilket jo er en del. Og fordelen ved at give sådan noget til ens mor er at det bestemt i sådant et tilfælde er tanken som tæller.

Jeg har her lavet en liste over ting som er oplagte er bruge i en pakkekalender. Da jeg synes at det er sjovest med julerelaterede gaver er det primært sådanne idéer jeg kommer med.
Juleslik og julegodter er åbenlyse ting at bruge i en pakkekalender. Det er jo dog sundest, hvis det ikke er hver dag, der er slik i pakken. Vi har valgt slik og godter som vi ved at min mor kan lide, da det jo netop primært er til hende og ikke til resten af familien.
Julepynt er også en klassiker - der handler det jo netop også om at finde noget julepynt som passer med det julepynt modtageren allerede har i forvejen.

Vi har desuden…

Juleåbning i Den Gamle By

Billede
Idag blev juletræet på torvet i Den Gamle By tændt og jeg sang med mit kor til dette. Det er en virkelig fin og hyggelig tradition. Sidste år så det sådan ud.

Den Gamle By er så hyggelig op mod jul og jeg vil opfordre alle til at besøge den. I år er der specialudstilling med DR1 julekalender gennem tiderne som helt sikkert er værd at se.

Dejlig er jorden

Billede
"Dejlig er jorden" er en dansk julesalme, hvis tekst er skrevet af B.S. Ingemann i 1850.  Denne salme er baseret på den tyske folkesalme "Schönster Herr Jesu". Denne kommer fra Schlesien og er skrevet af August Heinrich Hoffmann von Fallersleben og Ernst Richter. Det er da også den Schlesiske melodi som vi bruger, når vi synger " Dejlig er jorden". Det er en rigtig skøn salme og personligt er det ene af mine yndlings julesange.

Dejlig er jorden,
prægtig er Guds himmel,
skøn er sjælenes pilgrimsgang!
Gennem de fagre
riger på jorden
gå vi til paradis med sang!


Tider skal komme,
tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang.
Aldrig forstummer
tonen fra himlen
i sjælens glade pilgrimssang.


Englene sang den
først for markens hyrder,
skønt fra sjæl til sjæl det lød:
Fred over jorden!
Menneske, fryd dig,
os er en evig frelser fød! 




Det først lys er Ordet talt af Gud

Billede
"Det første lys er Ordet talt af Gud" er en nyere salme. Den er med tekst af Johannes Johansen. Der er flere melodier til salmen. Den ene melodier står i koralbogen og er lavet af Peter Møller, mens den anden står i Højskolesangbogen og er skrevet af Bjarne Haahr. Begge melodier er fra 1978. Jeg synes egentlig at begge melodier er meget fine. Jeg tænker egentlig lidt på den som en adventssang pga. brugen af de fire lys.
Det første lys er Ordet, talt af Gud,
det skabte liv, hvor alt var øde,
med fuglesang, med blomster, der sprang ud,
med glæde over markens grøde.
Det andet lys blev tændt i Betlehem,
Guds Søn steg ned fra Himlens høje
og delte jorden med os som sit hjem
med al dens fryd og al dens møje.
Det tredje lys har intet øje set,
det lyser gennem hjertesorgen
og melder, det umulige er sket,
det tredje lys er påskemorgen.
 Det fjerde lys har ild fra alle tre,
en pinseglød i vores hjerte,
så vi for dem, der intet lys kan se,
kan tænde kun en lille kerte.


Blomsterbergs Jul

Billede
"Blomsterbergs Jul" er en kogebog, men i modsætning til rigtig mange kogebøger i dag, er der meget få personlige kommentarer med historier eller lignende til opskrifterne. I denne bog er der fokus på opskrifterne som understøttes af nogle dejlige billeder til hver opskrift.
Bogen indeholder opskrifter på julemad, julebag og julekonfekt, men når man bladrer bogen igennem er man slet ikke i tvivl om at Mette Blomsterberg er konditor. Hoveddelen af opskrifterne er nemlig julebag og julekonfekt. 
Opskrifterne er overskuelige og til de fleste opskrifter er der relativt få ingredienser. Så de skulle umiddelbart være til at gå til. Men det kan dog godt ske at nogle af opskrifterne, kræver lidt øvelse for at se ud som billederne.

Her kommer, Jesus, dine små

Billede
"Her kommer, Jesus, dine små" er en rigtig dejlig julesang selvom den nok ikke er den mest kendte. Teksten er skrevet af Hans Adolph Brorson 1732 og musikken er komponeret af J.A.P Schultz i 1786.

Her kommer, Jesus, dine små,
til dig i Betlehem at gå;
oplys enhver i sjæl og sind
at finde vejen til dig ind.


Vi løber dig med sang imod
og kysser støvet for din fod;
o salig stund, o klare nat,
da du blev født, vor sjæleskat!


Velkommen fra din Himmel-sal
til denne verdens tåredal,
hvor man dig intet andet bød
end stald og krybbe, kors og død.


Al verden stod i Satans pagt,
da brød vor Jesus frem med magt
og rev os ud med blodig hånd
af alle vore fjenders bånd.

Men, Jesus, ak, hvor går det til,
at dog så få betænke vil
den inderlige kærlighed,
der drog dig til vor jammer ned?


Så drag os ganske til dig hen,
o Jesus, du vor sjæleven,
at hver af os så inderlig
i troen må omfavne dig.


Lad verden ej med al sin magt
os rokke fra vor dåbes pagt,
men giv, at al vor længsel må
til dig, til di…

Jdag 2014

Billede
Jeg er ikke den store tilhænger af Jdag. Eller rettere, Jdag siger ikke mig noget. Man kan dog ikke komme uden om at dagen er en fast tradition i forbindelse med Julen.


Det er i aften at man begynder at sælge Tuborgs julebryg og det betyder at en masse mennesker er i byen og hygger sig. Og forhåbentlig vil det primært være sjov frem for ballade.

Dejlig er den himmel blå

Billede
Denne salme synges nok oftest juleaften. Man kan dog argumentere at det er en helligtrekonger salme. Salmen af Grundtvig blev nemlig først udgivet under titlen "de hellige tre konger". Denne salme havde hele 19 vers. Grundtvig valgte dog senere at skære i versene og endte med 7 vers. Salmen fortæller historien om de vise mænd som besøger Jesus julenat. 
I koralbogen står 3 forskellige melodier. Den første er skrevet i 1837 af C.E.F Weyse i 1837. I 1840 kom så Jacob G. Meidells melodi.  Og i 1917 skrev Thomas Laub ligeledes en melodi til salmen. Det er dog nok Jacob G. Meidells melodi som er slået mest igennem. 


Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig.

Kommer, små, og hører til:
Jeg for eder sjunge vil
om så lys og mild en stjerne.
Jeg det ved, I hører gerne:
Himlen hører eder til.

Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med ét der blev at skue

Vær velkommen, Herrens år

Billede
Denne salme er skrevet af Grundtvig i 1849. Teksten findes i to udgaver. En til advent og en til nytår. Melodien er skrevet af A.P. Berggreen i 1852. Nytårsudgaven bliver hvert år sunget kl. 12 nytårsaften. Det er måske ikke alle der, når at høre hele versionen, da de allerede er smuttet ud for at fyre fyrværkeri af.
Advents udgaven: 
Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Julenat, da vor Herre blev fød,
da tændte sig lyset i mørkets skød.
Velkommen, nytår, og velkommen her!
Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Påskemorgen, da Herren opstod,
da livstræet fæsted i graven rod.
Velkommen, nytår, og velkommen her!
Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Pinsedag, da Guds Ånd kom herned,
da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed.
Velkommen, nytår, og velkommen her!
Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Herrens år med vor Guds velbehag
nu bringer os glæde hver Herrens dag.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

Nytårs udgaven:
Vær velkommen, Herrens år,
o…

Blomstre som en rosengård

Billede
"Blomstre som en rosengård" af Grundtvig. Den er skrevet efter en tekst fra Esajas bog som er en af profetbøgerne fra Det Gamle Testamente. Melodien er komponeret af J.P.E. Hartmann i 1861, men Laub har dog også komponeret en alternativ melodi i 1916. Hartmanns melodi er dog den mest brugte.
"Blomstre som en rosengård
skal de øde vange,
blomstre i et gyldenår
under fuglesange!
Mødes skal i stråledans
Libanons og Karmels glans,
Sarons yndigheder.

Ryste mer ej noget knæ,
ingens hænder synke,
skyde hvert udgået træ,
glatte sig hver rynke,
rejse sig det faldne mod,
rinde let uroligt blod,
frygt og sorg forsvinde!

Herren kommer, Gud med os! Troen på ham bier.
Byde vil han Fjenden trods
som sit folks befrier.
Alt betales på ét bræt:
Fjenden sker sin fulde ret,
folket dobbelt nåde.

Skæres for den sorte stær
skal da øjne mange,
døve øren fjern og nær
høre frydesange!
Som en hind da springer halt,
stammer, som for målløs gjaldt,
løfter klart sin stemme."

Så i Herrens helli…

Julemærket 2014

Billede
Idag blev året julemærke afsløret. Julemærkefonden giver overvægtige børn mulighed for at komme på julemærkehjem, hvor de både får hjælp til vægttab, men også hjælp til at tro på sig selv. Julemærkehjemmene har hjulpet rigtig mange børn og salget af julemærkerne er med til at det også fremover er muligt for børn at komme på julemærkehjem. Så skriv en masse julekort og sørg for at sætte et julemærke på, så børn også vil have denne mulighed i fremtiden.

Kastaniegaardens Julebog - Theresa Maria Jessing

Billede
Jeg har med glæde set serien bonderøven i nogle år på tv og har et par af Theresas bøger. Den først jeg købte var julebogen og den har jeg haft stor glæde af. Jeg bladrer den som regel igennem, når jeg kommer i julestemning og lige skal have mit julefiks. Så da jeg hørte at hun havde skrevet endnu en julebog som udkom d. 22. Oktober, var jeg nødt til at forudbestille den.


Jeg modtog i dag bogen med posten og må sige at jeg bestemt ikke er skuffet. Ligesom "Julebogen" er den fyldt med flotte billeder, Theresas skønner tegninger og masser af gode idéer. Jeg er vild med Theresas skrivestil, hvilket nok også er grunden til at jeg har flere af hendes bøger.
Ligesom i "Julebogen" er "Kastaniegaardens Julebog" inddelt som i en julekalender (1-24. december). Hver af dagene har en titel såsom nisser, indpakning, julekort, pynt til træet, etc.
Theresa skriver i starten at bogen at hendes jul nu er en anden end den som tidligere er beskrevet i "Julebogen&quo…

Hvidkålssalat m. frugt

Billede
Ingredienser:

Hvidkål
Ananas
Appelsin
Granatæble
Æbler
Evt. skyr el. lignende

Fremgangsmåde:

Hak hvidkålen fint. Skær frugten i større stykker og tilføj til hvidkålen. Tilføj granatæblekernerne. Tilføj evt. skyr eller lignende.

Tv julekalendere 2014

Billede
Her er en liste over de julekalendere som vises i tv i år. I år er det DR1 som kommer med en ny julekalender, mens der vises genudsendelser på TV2 og Ramasjang.
TV2  Alletiders julemand
DR1 Tidsrejsen
DR Ramasjang Jullerup Færgeby

Julepynt fra Ikea 2014

Billede
Nu varer det ikke så længe før julen virkelig indtager butikkerne. Og det er også snart tilfældet hos Ikea. Rundt omkring på diverse juleblogs kan man se indlæg, hvor de viser billeder af julepynt fra Ikea og denne blog bliver ikke undtagelsen. Hvis du vil se hele kataloget, så tryk her.


 I kataloget er julepynten opdelt i to temaer. Den traditionelle jul og blingbling jul. Jeg er ikke super begejstret for navnet blingbling jul, men jeg vil ikke udelukke at jeg kunne ende med at købe noget af pynten.


 Jeg skal i hvert fald i Ikea og kigge på det, når det kommer i butikkerne om ikke så længe. Og så vidt jeg har forstået er det engang efter efterårsferien.

Juletræet med sin pynt

Billede
Sidste år skrev jeg et indlæg om at være jule-novice.  Det er jeg jo egentlig stadig. Jeg har meget lidt julepynt og forsøger at finde ud af hvilken type julepynt der hører til min jul.
Jeg er vokset op i et hjem, hvor julen har udviklet sig med årene. Da jeg var barn, var hjemmet fyldt med masser af nisser, selv de hjemmelavede som vi havde taget med hjem fra skole, og juletræet var et stort virvar af forskellige farvede kugler.



Da vi blev ældre besluttede min mor at nu skulle det være slut med det mangefarvede træ og valgte et rødt  og guld tema til juletræet som hun stadig holder ved. Derudover er der også blevet ryddet lidt op i julepynten som bliver stadigt mindre hjemmelavet og langsomt mere stilren. Nisserne er der stadig, men der er sorteret gevaldigt ud i dem. Prikken over i'et er hendes juledekoration som altid er rigtig smukke. 
Min mor holder fast i den samme julepynt hvert år og supplerer den så med nye ting efterhånden. Som almindelige mennesker har man ikke råd ell…