Klejner

Ingredienser:

500 g hvedemel
½ tsk hjortetaksalt
1 tsk kardemomme
125 g smør
3 æg
3 spsk Piskefløde 38%
175 g sukker (ca. 2 dl)
1 tsk revet citronskal
500 g palmin (til kogning af klejner)

Fremgangsmåde:

Sigt mel, hjortetaksalt og kardemomme i en skål. Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet. Rør æg, fløde, sukker og citronskal sammen og ælt det i dejen. Stil dejen tildækket i køleskabet i ½ time. Rul dejen ud i ½ cm tykkelse. Skær klejnerne ud med en klejnespore og vrid dem.
Varm palminen op i en lille, dyb gryde ved jævn varme - fyld kun gryden halvt op. Kom en bid franskbrød i den varme palmin. Bliver brødet gyldent, har palminen den rigtige temperatur. Læg forsigtigt 2-3 klejner i det varme fedtstof og kog dem til de er gyldne - vend dem et par gange. Klejnerne skal hurtigt stige op til overfladen. Hvis de bliver liggende på bunden, er fedtstoffet ikke varmt nok. Tag klejnerne op og læg dem på fedtsugende papir

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Boller med chiafrø og hørfrø

DR julekalendere 2017

Hjemmelavet vaffel ala Jamie Oliver.

Julemarkeder 2017