Klar til at julebage og lave konfekt

Jeg er så småt begyndt at købe ting ind til december. Den anden dag, da jeg var i netto fandt jeg chokoladeformen og kageudstikkerne formet som juletræer og hjerter. Dem måtte jeg have. Og da jeg så var i Lidl fandt jeg kagedåserne. Det bedste af det hele var prisen. 3 kagedåser for omkring 30 kr. Det er lige til at overkomme selvom man er på SU. Desuden købte jeg samtidig et kalenderlys i lidl.




Men altså, min erfaring er at man kan spare rigtig mange penge ved at købe ting til jul i discountforretningen og det kan faktisk godt være nogle udmærkede ting. De eneste juleting jeg ejer udover disse er en kagedåse. Har vist fået smidt den lille smule pynt jeg havde ud, da jeg flyttede, så jeg starter fra bunden og da jeg er studerende, bliver det julepynt jeg køber nødt til at være til en overkommelig pris. Så må det "finere" julepynt komme med tiden.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Coca-Cola lastbilen kommer til Danmark

"Luk julefreden ind"

Tilbehør til julemiddagen: Inspiration fra den Engelske julemiddag

Maileg Julepynt 2017