Fordej til honningkager

Jeg vil i år forsøge mig med at lave honningkager og jeg har besluttet at gå efter devisen at alt som skal være rigtig godt også skal tage sin tid. Derfor har jeg besluttet at lave honningkager med en fordej, hvilket jo så betyder at mine juleforberedelser starter her lidt under en måned før jul.


Jeg har valgt at bruge den nedenstående opskrift som jeg har fundet her. Det er Theresa Maria Jessings bud på honningkager og jeg vil som altid i den forbindelse anbefale hendes bog om julen. Jeg er vild med den!!
 
Fordej 
 1 kg honning
1 kg hvedemel


Dejen æltes, til den er rigtig sej.
Dejen bliver kun bedre, jo længere den får lov at stå. Gerne op til en måned i køleskabet i en bøtte med låg på. Tre dage før du vil bage dine honningkager, blander du resten af ingredienserne i dejen:


20 g potaske
4 æggeblommer
10 g kanel
10 g ingefær
10 g knuste nelliker 


Rul den færdige dej ud i 4 mm tykkelse, og lav dine honningfigurer. Bag dem i ovnen i ca 8-10 minutter ved 180 grader. Honningfigurerne skal i køleskabet i en bøtte et par dage evt. med et fugtigt klæde i bøtten. Så får de den helt rette konsistens. Pynt derefter med chokolade og evt. et glansbillede.

Men altså, nu er der mindre end en månedstid til december og jeg tager derfor det første skridt mod at lave egne lækre honningkager. For at de skal blive rigtig gode, skal de stå ind til den 10 december og så skal de bages. Når de så er bagt, vil de have godt af et stå en uges tid i køleskabet. Så der er længe til at der skal spises honningkager! Men det er også lidt hyggeligt at tage forskud på julebagningen.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Boller med chiafrø og hørfrø

DR julekalendere 2017

Hjemmelavet vaffel ala Jamie Oliver.

Julemarkeder 2017