At være "jule-novice"

Det er jo i virkeligheden lidt sjovt at en der har så lidt julepynt som mig er så vild med julen, men i virkeligheden kommer det sig jo nok af at jeg mest har fejret julen, når jeg var hjemme hos mine forældre. Men nu bor jeg et dejligt sted med en studieveninde som også er vild med julen, så derfor skal der også være rigtig julehygge i december. Men man må jo starte i det små, da man jo ikke kan gå ud og købe julepynt til at dekorere en hel lejlighed på et par måneder (slet ikke når man er studerende på en SU), så jeg har udvalgt nogle ting som jeg først og fremmest fokusere på i år. Men der kommer sandsynligvis flere ting til end det jeg lige har planlagt, hvis jeg lige falder over noget som jeg synes er pænt og billigt nok.

Hvis vi kigger på julepynt er det vigtigste for mig i år at få lavet et kalenderlys og en form for adventskrans. Jeg synes at lys er noget af det som virkelig er med til at hygge i hjemmet i julen og for mig en vigtig tradition, så dette står klart øverst på ønskelisten af juleting.

Noget andet som fylder meget i julen er bagning og som jeg har skrevet i et tidligere indlæg har jeg været ude og investere i nogle kagedåser, udstiksforme og chokoladeforme. Så i år skal der bages en masse i vores lille lejlighed. 

Julen er for mig virkelig hjerternes fest og det vigtigste er at man er sammen med folk man holder af. Selvom jeg på mange måder sværger til min mors måde at holde jul på, så glæder jeg mig også til at skabe min egen jul, når jeg engang får min egen familie. Jeg har mine egne idéer om hvad den perfekte jul er og selvom jeg kommer fra et hjem, hvor der på mange måder bliver julet rigtig meget, så er der nogle ting som jeg godt kunne tænke mig at tilføje til julen. 

Men altså, når man når den alder, hvor man er ved at være færdig med at studere og står på grænsen til at skal leve et "voksent" liv, så er det jo nok meget naturligt at man begynder at overveje hvad ens værdier er og hvordan man ønsker at ting skal være. Jeg begynder i hvert fald, så småt at danne mig et billede af hvad min jul skal indeholde. 

Men disse reflektioner gør også at jeg begynder at få lyst til at indkøbe julepynt og lignende, da jeg nu er ved at danne mig en idé om hvad jeg kan lide. Det pynt jeg køber nu skulle gerne være noget jeg kan bruge de næste mange år, så det er jo fint at vide hvad man vil have før man går ud og bruger en "masse" penge på det.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

DR julekalendere 2017

Hjemmelavet vaffel ala Jamie Oliver.

Tinkas Juleeventyr

Julemarkeder 2017