Andebryst med chili og honning marinade

Her har i en opskriften på chili og honning marineret andebryst. Jeg har valgt at servere det med ovnbagte rodfrugter med timian og stegte kartofler med rosmarin og hvidløg. Jeg har lavet denne ret idag i forbindelse med Mortensaften, men opskriften kan selvfølgelig også bruges i julen, hvis man ønsker and på en mindre traditionel måde.

Ingredienser:

Andebryst
1-2 spsk Honning
1-2 spsk Soja
Chili
Hvidløg
Salt
Limesaft

Fremgangsmåde:

Rids skindsiden på andebrystet. Bland honning, chili, soya, hvidløg, salt og limesaft sammen til en marinade. Brug de mængder af chili, hvidløg, salt og limesaft som du selv finder passende. Gnid marinaden ind i andebrystet og hæld det resterende over andebrystet. Lad derefter andebrystet stå i marinaden i mindst 2 timer.

Læg andebrystet med skinsiden nedad på en kold pande og lad den varme langsomt op. Når brystet er blevet gylden og har mistet en del af fedtet vendes det og steges i ca. 15 min. eller indtil det er rosa. Lad der derefter hvile.



Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Coca-Cola lastbilen kommer til Danmark

"Luk julefreden ind"

Tilbehør til julemiddagen: Inspiration fra den Engelske julemiddag

Top stjerner fra Georg Jensen