Indlæg

Viser indlæg fra november, 2013

Julekalender

Jeg har i år besluttet at lave en julekalender. Denne består af et stykke julemusik hver dag indtil den 24. december. Det vil være julemusik som jeg synes er dejligt eller sjovt. Nyd det!

Syltede rødbeder

Ingredienser:

1 kg rødbeder
3/4 liter eddike
400-500 gram sukker
1 tsk flydende Atamon

Fremgangsmåde:

Vask rødbederne og kog dem i letsaltet vand i ½-1 time afhængig af rødbedernes størrelse.Hæk det kogende vand fra og stil rødbederne ind under kogene vand straks, da dette får dem til at blive møre. Flå rødbederne og skær dem i skiver. Eddike og sukker hældes i en gryde og koges op, hvorefter rødebedskiverne lægges i lagen og det koges op igen. Tilsæt 1 tsk Atamon og kom rødbeder og lagen i rene atamonskyllede glas som hurtigt

Kartoffelchips

Ingredienser:

1 kg bagekartofler
2 spsk ekstra jomfruolivenolie
Flagesalt

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 225 g. (varmluft). Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skriver. Når kartoflerne er helt tørre, vendes de i olivenolie. Læg dem spredt på 1-2 bageplader med bagepapir. Drys med flagesalt og steg dem i ovnen i 8-10 minutter indtil de er sprøde.

Roast Potatoes

I stedet for kogte kartofler kunne man vælge at servere stegte kartofler. Her har i Jamie Olivers bud på roast potatoes.
Ingredienser:
1,2 kg. kartofler (skåret i større stykker  - halverede) 6 gulerødder 6 pastinakker (halverede) Havsalt og frisk kværnet peber Oliven olie og lidt smør eller ande/kalkun/gåsefedt Nogle stilke af frisk rosemarin 1 hvidløg Skallen fra en citron og 2 clementiner
Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 220 grader. Kog kartofler, pastinakker, og gulerødder i saltet vand i 8-10 minutter eller indtil ydersiden af grøntsagerne så småt begynder at sprække. Lad dem derefter dryppe af i en salatslynge. Lad dem derefter damptørre i et par minutter og ryst med salatslyngen  Put olie og smør/fedt på en pande og varm det op. Tilføj derefter rosmarin og de flåede hvidløg på panden. Tilføj derefter grøntsagerne og vend dem forsigtigt i fedtstoffet og krydderierne. Til sidste tilføjes citron og clementinskallen sammen med salt og peber og det hele blandes igen. Tilbered…

Brussel Sprouts

Rosenkål er en af de grøntsager som vi her i Danmark vist ikke er helt vilde med, mens den i England en del af den traditionelle julemiddag. Jeg har egentlig i bund og grund den holdning af der ikke er en eneste grøntsag som ikke er god for noget. Man skal bare lige finde den rigtige måde at tilberede den på. Gordon Ramsays bud er brussel sprouts with pancetta.
Ingredienser:
1 kg. rosenkål 100 g. tyndt skåret pancetta (i strimler af 2 cm.) 4 spsk. varm gåsefedt (eller lignende) En håndfuld iturevet salvie
Fremgangsmåde:
Blancher rosenkålen i kogende saltet vand i 3 minutter, dræn for vand og og put dem over i iskoldt vand for hurtigt at nedkøle dem. Dræn dem for vand endnu engang og sæt dem til side. Sauter pancettaen på en pande og tilføj derefter rosenkålen. Steg dem i 2-3 minutter, mens der røres rundt. Server med salvien.

Cranberry Sauce

Ingredienser:
200 g sukker 250 ml vand 4 bægre friske eller frosne tranebær (ca. 350g) Derudover kan man tilføje pecannødder, rosiner, appelsinskal, korender, blåbær, kanel og muskatnød.
Fremgangsmåde:
Vask og klargør tranebær. Tilføj vand og sukker i en saucepande. Lad det koge og rør indtil sukkeret er opløst. Tilføj tranebærene og lad det koge. Begynd derefter at sænke temperaturen og kog i 10 minutter indtil tranebærene sprækker. På dette tidspunkt kan man tilføje de valgfrie ingredienser. Typiske tilføjes omkring et halvt bæger. Fjern fra varmen og lad det køle af. Når det er helt kølet af, så sæt det i fryserne. Tranebærsaucen vil efterhånden som den nedkøles bliver tykkere.

"Pigs in a blanket"

Eller helt nøjagtigt bacon indsvøbte cocktailpølser er noget af det traditionelle tilbehør til kalkunen i den engelske julemiddag. Ved ikke helt om dette er noget som vil passe ind i den danske julemiddag, men om ikke andet er det da noget som mange danskere gerne satte tænderne i på et andet tidspunkt. Ingredienser:
24 cocktailpølser

8-10 stk. bacon i skiver Fremgangsmåde: Forvarm ovnen til 190 grader. Skær baconen i skiver og indsvøb cocktailpølserne i baconen. Læg dem på en bageplade og bag dem i ovenen i ca. 30 minutter.

Cornflakestoppe

Ingredienser:

200 g chokolade
2 tsk kanel
revet appelsinskal (økologisk)
2 dl cornflakes (eller hvad der lige passer)
20 g smør

Fremgangsmåde:

Smelt smøren og chokoladen i en gryde ved meget svag varme. Når chokoladen er smeltet tilføjes de resterende ingredienser og derefter bruges to skeer til at lave toppe. Sæt dem på et stykke bagepapir og lad dem stivne.

Mandeltoppe

Hvis du har noget resterende chokolade fra en af dine andre opskrifter, så prøv dette. Generelt kan man blande hvad man lyster i sin chokolade. Det er bare at prøve sig frem.

Ingredienser:

Chokolade
skårne mandel

Fremgangsmåde:

Smelt chokoladen ved meget lav varme eller i et vandbad. Skær nogle mandler eller lignende i små stykker og bland dem i den resterende chokolade i en passende mængde. Brug to skeet til at lave toppe med og sæt dem på bagepapir. Lad dem stivne derpå.

Julegrød m. æblemos og mandeldrys

Ingredienser:

2 dl risengryn 2 dl vand 1 liter sødmælk ½ tsk groft salt 1 stk. hel kanel 1 dl kokosmel 2 dl rosiner (Kan udelades)
150 g æblemos 2-3 spsk hakkede, ristede mandler
Fremgangsmåde:
Kog vand og ris i en tykbundet gryde i ca. 10 min. Hæld mælk, salt og kanel i, og bring grøden i kog under omrøring. Rør jævnligt, så grøden ikke brænder på.  Kog grøden ved svag varme i ca. 45 min. Derefter tilsættes kokosmel og rosiner, hvorefter grøden skal trække i 5 min. Grøden serveres med æblemosen og mandlerne ovenpå.

Æbletoddy ala Camilla Plum

Ingredienser: 

4 liter ufiltreret æblesaft
Minimum 4 dl. brun rom
200g rørsukker
1 vanillestang
10 stjerneanis
1 citron (saft og skal)
1 spsk. kardemommefrø

Fremgangsmåde:

Kom alt undtagen rom i en gryde og varm op. Lad det trække i mindst et par timer, men gerne op til en hel dag. Inden serveringen varmes toddyen op igen til lige under kogepunktet og  rommen hældes i lige inden drikken serveres.
Man kan stikke en kanelstang i hvert glas for både syn og smags skyld.

Opskriften er fundet på DR's hjemmeside.

Julemad - Claus Meyer

Billede
Denne bog indeholder en bred vifte af opskrifter som dækker mange af de ting som hører julen til. Den er inddelt i underemnerne decembermad, juleaften, sødesager og varme drikke og nytår.
Bogen er fyldt med en masse fine billeder af maden, dog ikke til hver eneste opskrift. Til mange opskrifter er der desuden et tip til serveringen, historien omkring maden eller lignende. 
Det er en bog som dækker mange af de traditionelle danske juleopskrifter. De opskrifter som vi alle kender og som ikke er så eksperimenterende at de bliver ugenkendelige. Det er en god bog for dem som gerne vil have gode opskrifter på den gode gamle julemad. 

Pebernødder

Da man var mindre var pebernødderne en af yndlings julesmåkagerne. Jeg ved ikke hvad det er. Men jeg mindes i hvert fald at det var mad som man godt kunne finde på at lege med. Man spillede for eksempel om pebernødder. Pebernødder er nok ikke min yndlingssmåkage idag, men det er uden tvivl en af dem som jeg har minder om.
Ingredienser:
250 g hvedemel 50 g fuldkornsspeltmel 100 g smør 100 g sukker  75 g brun farin 1 knivspids salt ½ tsks hjortetakssalt 2 æg 1 tsk kademomme  1tsk kanel 1 tsk hvid peber 1 tsk stødt ingefær 1 tsk stødt nellikke
Fremgangsmåde:
Alle ingredienser blandes i en stor skål og dejen æltes godt sammen. Den trilles derefter til lange stænger og der drysses mel ud over dem. Stængerne skæres i små stykker som trilles runde og lægges på en bageplade med bagepapir. Pebernødderne bages i en ovn ved 175 grader i 10-12 minutter.

Oversigt over tv-julekalendere 2013

'The Julekalender' kl. 16.30 på TV 2
'Jul på slottet' kl. 17.30 på DR Ramasjang
'Jul med Ernst' ca. kl. 18.00 på TV 2 Fri
'Jultra' kl. 19.20 på DR Ultra
'Pagten' kl. 19.30 på DR1
'Tvillingerne og Julemanden' kl. 20.00 på TV 2
'Kalendergave 1-24' kl. 20.30 på TV 2 Charlie
'6 degrees of Kevin Bacon' ca. kl. 21.00 på DR3

Juletv på DR

Jeg bruger DR's hjemmeside rigtig meget til at se deres programmer. Jeg har ikke et liv hvor jeg kan eller har lyst til at skulle se tv på bestemte tidspunkter, så det er dejligt at kunne se programmerne, når man har lyst.

Er så småt begyndt at se de juleprogrammer som er blevet sendt på DR og synes det er nogle rigtig fine programmer. Det vil jeg da lige dele med jer, så nedenunder kommer der links til programmer sendt på DR som handler om jul.

Bonderøven: Der er et par programmer af Bonderøven, hvor det handler om jul. I disse programmer kommer Theresa en del ind over og man ser også nogle af de ting som senere kommer med i hendes bog.
Bonderøven (5:7) Bonderøven (6:7) Bonderøven (7:7)
Bonderøven - op mod jul
Camilla Plum: Der er lavet to programmer med Camilla Plum, hvor hun laver julemad.
Camilla Plum julespecial
Jamie Oliver: Jamie Oliver har lavet en del programmer med julemad. Disse to er dem som DR har vist i år indtil videre.
Jamie Olivers familiejul Julemad med Jamie Oliver
Mette B…

Julepynt fra Ikea 2013

Billede
Så har Ikea oprettet en side med julepynt. Det ser ud som om der er nogle fine ting imellem. I hvert fald til prisen. Som altid med Ikea ting, så er der også noget imellem som ikke lige er det pæneste og der er helt sikkert også noget bras imellem. Men hvis man har et lavt julebudget, så er det helt klart værd at tjekke ud. 
Der er noget for enhver smag. Der er pynt for dem som er det traditionelle farver som rød, guld og sølv og så er der også det mere farverige. Så det skulle være muligt at finde et eller andet, hvis man leder efter billigt julepynt.
Tjek Ikea's julesortiment ud her

Krudt og krydderier

Billede
En af de ting som er uundværlige i julen er krydderier. Vi bruger dem i julemaden, når vi bager og endda til at lave julepynt. I megen mad kan man bruge de stødte krydderier, men der er dog ting som glögg og æbletoddy, hvor det giver bedst mening at bruge hele krydderier. Også er de jo også virkelig fine at se på.

Jeg er begyndt at købe krydderier ind til julebag og juledrikke. Jeg har købt stjerneanis og hele kardemomme til en 10'er pr. pose i Tiger og kanelstænger og hele nelliker til 10 kr. pr. pose i Fakta. Jeg har desuden også købt 2 vanillestænger i Rema (kan ikke huske hvad de kostede, men det var under 15 kr. for begge.
Der skal nok stadig indkøbes nogle krydderier, men dette er en god begyndelse. Nogle af krydderierne skal bruges i julebag, andre i juledrikke og så tænker jeg også at jeg skal lave nogle appelsiner med nelliker som kan ligge og pynte. Stjerneanis og kanel vil også kunne pynte i nogle dekorationer. Det er nærmest kun fantasien som sætter grænser for hvad …

Æblegløgg (Børnevenlig)

Her er en opskrift på en børnevenlig gløgg uden alkohol.

Ingredienser:

2 æbler
2-3 spsk. æblecidereddike
1 liter æblemost
1 citron
2 spsk. rørsukker
1 stjerneanis
3 hele peberkorn
1 kardemommekapsel
1 skive ingefær

Fremgangsmåde:

1 æble og citronen skæres i grove stykker og kommes i en gryde sammen med æblemost, sukker og krydderier. Drikken skal koge op, men tages derefter af varmen.  Derefter skal gløggen trække i ½-1 time.

Krydderier sigtes fra og drikken varmes op igen. Det andet æble skæres i små tern som fordeles i glas og gløggen hældes oveni.

Hvis man ønsker at gøre drikken mindre børnevenlig kan man tilføje lys rom i glasset. Mængde efter smag og ønskede effekt.

Luciabrød

I Sverige er der tradition for at spise safranboller til Luciadag. Disse boller kaldes lussekatter. Det er en tradition som flere og flere danskere tager til sig og dermed har vi navnet luciabrød.
Ingredienser:

150 g smør
3 dl mælk
50 g gær
250 g skyr
1 æg
½ g safran
1½ dl lyst rørsukker
½ tsk salt
1150 g hvedemel

1 æg til pensling
Rosiner til pynt

Fremgangsmåde:

Smørret smeltes i en gryden og mælken tilsættes. Det hældes derefter over i en skål og gæren røres ud i det. Resten af ingredienserne tilføjes og dejen æltes godt. Dejen skal hæve i ca. ½ time med et vådt viskestykke over. Ovnen tændes på 210 grader. Form 12-14 luciabrød som S'er eller hvor 2 S'er danner et kors. Pynt med rosiner og pensl med æg. Bollerne bages i ca. 8 min.

Mortensaften

Ja, det har vel egentlig ikke så meget med julen at gøre, men mortensaften markere for mig at julen er på vej. Derudover bliver Mortensaften for nogle nærmest også prøvemiddagen inden julemiddagen. 
I de sidste mange år har jeg ikke fejret Mortensaften, hvilket kommer sig af at min mor har været på arbejde og har lavet and til andre mennesker på hotellet, hvor hun arbejder. I år er hun taget på ferie. Men jeg har besluttet at jeg i år ikke vil snyder for and, så jeg har købt et andebryst. 
Men den dag jeg selv får familie og et hjem, hvor jeg kan invitere en masse gæster planlægger jeg klart at fejre en rigtig Mortensaften.

Idag har til gengæld været en dag, hvor jeg rigtig har taget forskud på julen. Jeg har lavet fordej til honningkager, smuglyttet til julemusik, fundet mine julebøger frem og bladret dem igennem. Jeg ved godt at mange vil ryste på hovedet, men jeg er faktisk fuldkommen ligeglad. Det har været en god dag og jeg glæder mig til at det bliver december. En hel måned med…

Andebryst med chili og honning marinade

Her har i en opskriften på chili og honning marineret andebryst. Jeg har valgt at servere det med ovnbagte rodfrugter med timian og stegte kartofler med rosmarin og hvidløg. Jeg har lavet denne ret idag i forbindelse med Mortensaften, men opskriften kan selvfølgelig også bruges i julen, hvis man ønsker and på en mindre traditionel måde.
Ingredienser:

Andebryst
1-2 spsk Honning
1-2 spsk Soja
Chili
Hvidløg
Salt
Limesaft

Fremgangsmåde:

Rids skindsiden på andebrystet. Bland honning, chili, soya, hvidløg, salt og limesaft sammen til en marinade. Brug de mængder af chili, hvidløg, salt og limesaft som du selv finder passende. Gnid marinaden ind i andebrystet og hæld det resterende over andebrystet. Lad derefter andebrystet stå i marinaden i mindst 2 timer.
Læg andebrystet med skinsiden nedad på en kold pande og lad den varme langsomt op. Når brystet er blevet gylden og har mistet en del af fedtet vendes det og steges i ca. 15 min. eller indtil det er rosa. Lad der derefter hvile.


Fordej til honningkager

Billede
Jeg vil i år forsøge mig med at lave honningkager og jeg har besluttet at gå efter devisen at alt som skal være rigtig godt også skal tage sin tid. Derfor har jeg besluttet at lave honningkager med en fordej, hvilket jo så betyder at mine juleforberedelser starter her lidt under en måned før jul.


Jeg har valgt at bruge den nedenstående opskrift som jeg har fundet her. Det er Theresa Maria Jessings bud på honningkager og jeg vil som altid i den forbindelse anbefale hendes bog om julen. Jeg er vild med den!!
Fordej 
1 kg honning
1 kg hvedemel


Dejen æltes, til den er rigtig sej.
Dejen bliver kun bedre, jo længere den får lov at stå. Gerne op til en måned i køleskabet i en bøtte med låg på. Tre dage før du vil bage dine honningkager, blander du resten af ingredienserne i dejen:

20 g potaske
4 æggeblommer
10 g kanel
10 g ingefær
10 g knuste nelliker 


Rul den færdige dej ud i 4 mm tykkelse, og lav dine honningfigurer. Bag dem i ovnen i ca 8-10 minutter ved 180 grader. Honningfigurerne…

Adventstage og pynt til dekorationer

Billede
Igår var jeg i Føtex og der faldt jeg over en adventstage til 50 kr! Det synes jeg er ret billigt og den kan bruges år efter år. Der findes helt sikkert finere adventsstager og jeg synes måske i virkeligheden også at en adventskrans i gran er finere, men dette var en nem og billig løsning og jeg tror faktisk at den kan blive rigtig fin med det rigtige pynt. Det eneste som jeg virkelig ikke synes om ved den er den grønne plastik krans ved lysene. Jeg er ikke rigtig til plastik planter, så den skal klippes af.

Derudover fandt jeg også nogle poser med naturpynt til 15 kr. stykket. Jeg har måttet sande at det ikke er sikkert jeg, når i skoven (bl.a. fordi jeg har travlt med praktik og studier), så derfor har jeg valgt at købe noget. Og jeg er helt sikker på at det nok skal blive til en rigtig fin adventsstage og et fint kalenderlys som kommer til at sprede hygge i hele december måned.

Masterchef Jul

Billede
Jeg er egentlig ikke særligt begejstret for det der masterchef koncept. Tror egentlig bare at jeg er træt af alle de konkurrencer, men ... når de så kommer med en julespecial, så bliver jeg jo nødt til lige at se hvad det går ud på.


Altså, i og med at det handler om jul, har det jo allerede vundet lidt i mit juletossede sind, men det er nok ikke lige den type juletv som siger mig mest. Der mangler ligesom det der element af hygge. Det er jo stadig bare en masse konkurrencer. 
Men det kan selvfølgelig godt bruges, hvis man sidder en lørdag og har behov for at slappe af til dårligt tv og glæder sig til jul. Ej, det er jo klart en smagssag og jeg dømme ikke andre for at synes at masterchef er godt. Det er bare mig som personligt er blevet træt af alle de konkurrencer med kendte og ukendte mennesker.
Hvis du vil læse mere om Masterchef Jul, så tryk her

Nigella Christmas - Nigella Lawson

Billede
De fleste af os har nok set nogle af juleprogrammerne med Nigella, hvor hun giver tips til julemad med minimeret stress. Ofte er der en følelse af overdådighed og af at dette er tiden på året, hvor det er acceptabelt at man frådser.
Dette videreføres i Nigellas julebog og der er da også mange opskrifter fra tvprogrammerne med i bogen. Bogen dækker alt fra julebag, julebrunch, julemiddagen, mad til større julemiddage og meget andet. Der er en mursten af en bog med en heller masse juleopskrifter og der skulle gerne være noget for en hver smag.
Julemaden i bogen tager udgangspunkt i den engelske julemad og bogen findes vist heller ikke på dansk, så hvis man køber denne bog, skal man gerne være interesseret i at få ny inspiration til julemaden. 
Bogen en fyldt med en masse fine billeder. Primært af maden, men også af borddækning, pynt og lignende. Til hvert kapitel er der en beskrivelse af hvordan Nigella gør tingene og måske små historier. Noget lignende ses også ved her opskrift. Besk…

Årets første honninghjerter

Billede
Det er min plan at jeg i år skal lave mine egne honningkager og jeg har planlagt at lave fordejen her i weekenden. Den skal derefter stå en måneds tid, før honningkagerne laves færdige. Men idag gik jeg i føtex og sørme om de ikke havde honninghjerter, julestjerne og juleboller hos bageren. Det kunne jeg ikke modstå, så der kom lige et honninghjerte med hjem.


Halve æbler med gele

Ingredienser:

4 æbler
4 dl. vand
1 dl. sukker
1 tsk. vanillesukker
gele (tranebær eller lign.)

Fremgangsmåde:

Æblerne (f.eks. Cox Orange eller lign.) skrælles, halveres og kernehuset fjernes. Vand, sukker og vanillesukker bringes i kog. Æblerne tilsættes. Æblerne koger ved svag varme og uden låg i ca. 5 min. Æblerne afkøles i lagen. De halve æbler fyldes med gelé inden serveringen.

At være "jule-novice"

Det er jo i virkeligheden lidt sjovt at en der har så lidt julepynt som mig er så vild med julen, men i virkeligheden kommer det sig jo nok af at jeg mest har fejret julen, når jeg var hjemme hos mine forældre. Men nu bor jeg et dejligt sted med en studieveninde som også er vild med julen, så derfor skal der også være rigtig julehygge i december. Men man må jo starte i det små, da man jo ikke kan gå ud og købe julepynt til at dekorere en hel lejlighed på et par måneder (slet ikke når man er studerende på en SU), så jeg har udvalgt nogle ting som jeg først og fremmest fokusere på i år. Men der kommer sandsynligvis flere ting til end det jeg lige har planlagt, hvis jeg lige falder over noget som jeg synes er pænt og billigt nok.
Hvis vi kigger på julepynt er det vigtigste for mig i år at få lavet et kalenderlys og en form for adventskrans. Jeg synes at lys er noget af det som virkelig er med til at hygge i hjemmet i julen og for mig en vigtig tradition, så dette står klart øverst på ø…

Joyeux Noël (2005)

Billede
Her er endnu en af mine yndlings julefilm. Den handler om en juleaften under første verdenskrig, hvor tyskerne, franskmændene og skotterne mødes og fejrer julen sammen. Den kortvarig våbenhvile opstår, da sangeren Nikolaus Sprink begynder at synge julesange. Dette høres i de andre lejre og en af skotterne begynder at akkompagnere ham på sækkepibe. De lærer efterhånden hinanden at kende og efter denne juleaften sammen kan de ikke længere bare anse hinanden som fjender.

Det er bestemt ikke en "feel good" film, men det er en film, hvor der i alt det grusomme opstår en medmenneskelighed som er virkelig smuk og rørende. Den er værd at se. Dog er den nok mest for det mere voksne publikum.




Klar til at julebage og lave konfekt

Billede
Jeg er så småt begyndt at købe ting ind til december. Den anden dag, da jeg var i netto fandt jeg chokoladeformen og kageudstikkerne formet som juletræer og hjerter. Dem måtte jeg have. Og da jeg så var i Lidl fandt jeg kagedåserne. Det bedste af det hele var prisen. 3 kagedåser for omkring 30 kr. Det er lige til at overkomme selvom man er på SU. Desuden købte jeg samtidig et kalenderlys i lidl.



Men altså, min erfaring er at man kan spare rigtig mange penge ved at købe ting til jul i discountforretningen og det kan faktisk godt være nogle udmærkede ting. De eneste juleting jeg ejer udover disse er en kagedåse. Har vist fået smidt den lille smule pynt jeg havde ud, da jeg flyttede, så jeg starter fra bunden og da jeg er studerende, bliver det julepynt jeg køber nødt til at være til en overkommelig pris. Så må det "finere" julepynt komme med tiden.

Arme riddere

Ingredienser:

Skiver af daggammelt franskbrød
mælk
1 æg
kanelsukker
smør

Fremgangsmåde:

Læg brødskiverne i et kort øjeblik. Piske ægget i mælken og vend brødskiverne deri. Vend brødet i kanelsukker og steg det på en pande. Serveres i trekanter med syltetøj.

Christmas with Gordon

Billede
Jeg har i nogle år set nogle af Gordon Ramsays programmer. Jeg skal indrømme at jeg på ingen måde er fan af Hell's Kitchen. Men Gordon har også lavet nogle programmer, hvor han laver mad hjemme hos sig selv. Både en cook along serie og en hvor man ser ham lave hverdagsmad til hans familie. I disse programmer ser man en helt anden Gordon Ramsay og man kan blive inspireret af den mad der laves.
Gordon Ramsay har ikke blot lavet denne bog om julemad, men der findes også en lille miniserie, hvor han laver julemad. 
Bogen er rigtig fin, med gode billeder og beskrivelser. Der er en masse opskrifter på julemad - og med det mener jeg at det ikke blot er kager og konfekt, men reel mad. Ulempen er at det er en engelsk julebog, så hvis man ikke er så stærk til at læse engelsk, kan dette være en udfordring. 
Bogen er inddelt i 5 kapitler. Festmad, julemenuer, morgenmad & brunch, frokoster & middage og søde sager. Fokus er åbenlyst nok på den traditionelle engelske julemiddag, men vi…

Finskbrød

Ingredienser:

375 g hvedemel
85 g sukker
250 g smør
1 æg
50 g smuttede mandler
2 spsk perlesukker

1 æg til pensling

Fremgangsmåde:

Bland mel og sukker i en skål. Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melblandingen. Saml dejen med æg til en fast dej. Rul dejen ud i fingertykke stænger, tryk dem flade og skær dem i stykker. Læg dem på plader med bagepapir og lad dem hvile tildækket i køleskabet i mindst 1 time.

Hak mandlerne groft og bland dem med sukker. Pensl Finsk brødene med æg og drys sukker og mandler ud over småkagerne. Bag kagerne nederst i ovnen til de er gyldne (ca. 12-15 min)

J dag

Billede
Så blev det J Dag. Egentlig ikke noget jeg nogensinde har interesseret mig for, men man kan jo nok ikke komme uden om at det for mange er en tradition. Og på en eller anden måde, så markerer det også at julen nærmer sig, selv om man aldrig nogen sinde har "fejret" J dag. 

Der er nu en måned til december og første søndag i advent. Julen nærmer sig med hastige skridt og om en til to uger begynder jeg på de første juleforberedelser. Mere specifikt, en fordej til honningkager som gerne skulle stå i en lille måned. Jeg var også inde i Søstrene Grene idag og de er begyndt at sælge julepynt, hvilket de også gør i de fleste supermarkeder og discountforretninger. Det er virkelig hyggeligt.