Et nyt look på bloggen og et lille kig på hvad fremtiden bringer

Her i sommervarmen har jeg siddet og prøvet at få bloggen til at se bedre ud. Jeg synes bestemt at det er lykkedes. Om dette bliver det endelige look, er jeg ikke sikker på, men det er en klar forbedring.
Derudover har jeg også besluttet af jeg fremover vil forsøge at tage nogle bedre billeder og give mig tid til at redigere dem. Jeg er ikke en fotograf, så billederne vil selvfølgelig være derefter, men har da nyligt måttet erkende at lidt redigering af billederne gør underværker.
Så i julen 2013 vil bloggen forhåbentlig være noget mere præsentabel. Derudover skulle antallet af blog indlæg også stige betydeligt. Jeg kan afsløre et par projekter som jeg allerede på nuværende tidspunkt har planlagt.
  1. Jeg har planer om at lave hjemmebagte honningkager med fordej. Så dette projekt starter allerede engang i november.
  2. Bage en masse småkager og lave julekonfekt.
  3. Jeg vil vove mig ud i at lave kalenderlys og adventskrans til min lejlighed. Det er noget jeg ikke rigtig har gjort før.
  4. Indkøb af julepynt. Da jeg ikke rigtig har boet et sted, hvor jeg havde lyst til at gøre noget ud af julen og da jeg har tilbragt julen (det meste af december) hos mine forældre, så har jeg absolut ingen julepynt. Så jeg skal klart på jagt efter noget julepynt.
  5. Lave appelsiner med nelliker og samle grankogler som skal bruges til julepynt.
  6. Besøge Den Gamle By og Juleudstillingen i Ridehuset. Samt nyde julehyggen på strøget og de små julemarkeder i byen.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Boller med chiafrø og hørfrø

DR julekalendere 2017

Hjemmelavet vaffel ala Jamie Oliver.

Julemarkeder 2017