Tilbehør til julemiddagen: Hjemmelavet traditionel julemad

Hvis man har tid og lyst, så kan man jo prøve at lave tilbehøret til julemiddagen selv helt fra bunden. Mange af os køber de færdiglavede udgaver, men fordelen ved at lave det selv er at man ved nøjagtig hvad der er i maden og så skulle det eftersigende også smage bedre. Nogle af ingredienserne i de forskellige opskrifter kan du også selv lave, men det bliver ikke beskrevet her.



Opskrift 1: Rødkål

Ingredienser:
2 kg. rødkål
½ liter lagereddike
½-1 spsk salt
350 g sukker
2 dl. ribssaft
Atamon

Fremgangsmåde
Fjern de yderste blade fra rødkålen og snit rødkålen i tynde strimler. Put rødkålen i en stor gryde, hæld eddiken over og lad det simre en times tid. Smag til med salt, ribssaft og sukker og lad det derefter koge videre i 20-30 minutter.Tilføj en spsk. atamon til rødkålen og hæld rødkålen op i glas som er skyllet i atamon. Rødkålen skal være dækket af lagen. Skru lågene på, mens de endnu er varme og opbevar dem køligt og mørkt.

Opskrift 2: Syltede Asier

Ingredienser:
1 kg. Asier
½ l. eddikke
½ l. vand
1 dildskærm
½ pose asiekrydderier
30 g frisk ingefær
125 g. sukker
evt. 1 stykke peberrod

Fremgangsmåde:
Skræl 1 kg. asier, del dem og skrab kernerne ud. Skær derefter asierne i strimer som er ½cm tykke og 5 cm lange. Bland en kogelage af eddiken, vandet, dildskærmen, asiekrydderierne, ingrfæren, sukkeret og peberroden og bring det i kog. Tør asierne og kog dem i ca. 5 minutter. Kom asierne i rengjorte glas.  Kog lagen op, tag den fra varmen, og tilsæt konserveringsmiddel. Hæld lagen over asierne og luk straks glassene. Opbevar dem køligt og mørkt.

Opskrift 3: Syltede rødbeder

Ingredienser:
1 kg rødbeder
3/4 liter eddike
400-500 gram sukker
1 tsk flydende Atamon

Fremgangsmåde:
Vask rødbederne og kog dem i letsaltet vand i ½-1 time afhængig af rødbedernes størrelse.Hæk det kogende vand fra og stil rødbederne ind under kogene vand straks, da dette får dem til at blive møre. Flå rødbederne og skær dem i skiver. Eddike og sukker hældes i en gryde og koges op, hvorefter rødebedskiverne lægges i lagen og det koges op igen. Tilsæt 1 tsk Atamon og kom rødbeder og lagen i rene atamonskyllede glas som hurtigt lukkes til.

Opskrift 4: Kartoffelchips

Ingredienser:
1 kg bagekartofler
2 spsk ekstra jomfruolivenolie
Flagesalt

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 225 g. (varmluft). Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skriver. Når kartoflerne er helt tørre, vendes de i olivenolie. Læg dem spredt på 1-2 bageplader med bagepapir. Drys med flagesalt og steg dem i ovnen i 8-10 minutter indtil de er sprøde.

Opskrift 5: Kirsebærsauce

Ingredienser:
250 g udstenede kirsebær fra frost
1½ dl portvin
1 dl appelsin- eller mandarin/clementinsaft
1 dl vand
50 g rørsukker
1 spsk kirsebærsirup el. lignende
1 'tom' vaniljestang
½ kanelstang
1 spsk citronsaft
Majsstivelse
Fremgangsmåde:
Kog en lage af portvin, vand, saft, sukker, sirup og krydderier og lad det simre i 5 minutter. Tilsæt de halvoptøede kirsebær og lad det småkoge i 10 minutter ved svag varme. Si bærrene fra og fjern krydderierne og kog derefter lagen ind til det halve. Tilføj citronsaften og jævn med majsstivelse som er rørt ud i vand. Put bærrene tilbage gryden og varm det op igen.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

DR julekalendere 2017

Hjemmelavet vaffel ala Jamie Oliver.

Tinkas Juleeventyr

Julemarkeder 2017