Indlæg

Viser indlæg fra december, 2012

"Julen varer lige til påske" ... eller

Det gør den nu ikke her. Julen er ved at være slut og året er også ved at være til ende. I morgen er det nytårsaften og vi er snart i 2013. Et nyt år er snart over os med masser af nye oplevelser og endelig med endnu en jul om et års tid. Vi ses til næste år.



Julemiddag

Billede
Så blev det 1. juledag efter en helt fantastisk juleaften igår. Det var noget så hyggelig en aften med godt selskab, god mad, gode gaver og hvad der ellers hører til.




 Julemiddag: And, flæskesteg, appelsinsalat med granatæbler, sovs, brunede kartofler, rodfrugter, kogte kartofler, agurkesalat, syltede asier, syltede rødbeder, syltetøj, kartoffel chips

Der manglede ikke noget til vores julemiddag. Der var en overflod af mad, men så er det jo heldigt at man kan spise det senere. I hvert fald var det et skønt måltid og for første gang nogensinde nød jeg virkelig julemiddagen, da der var noget tilbehør jeg kunne lide. 

Appelsinsalat med granatæbler (4 pers.)

Billede
Ingredienser:
2 hjertesalathoveder 2-3 appelsiner
1 granatæble
½-1 salatløg
50 g ristede pinjekerner
Frisk mynte
Appelsinsaft Granatæblesaft
Jomfruolivenolie
Salt og Peber

Fremgangsmåde:
Hjertesalaten rives i mindre stykker og lægges på et fad. Appelsinen skrælles og skæres i skiver og lægges oven på salaten. Kerner og saft presses ud af granatæblet, de hvide hinder fjernes, kerner drysses ud over salaten og saften gemmes til dressingen. Skær løgen i tynde skiver og fordel løg og mynte over salaten. Rist pinjekerner på panden. Piske appelsinsaft, granatæblesaft, jomfruolivenolie, salt og peber sammen til en dressing. Fordel dressing og pinjekernerne lige inden retten serveres.

Det kimer nu til julefest

Billede
Så blev det juleaftensdag. Jeg vil ikke sige endelig for jeg synes virkelig at december måned er fløjet afsted. Det er nok fordi jeg har haft travlt med eksamensforberedelse, undervisning og julekoncerter, men føler ikke at jeg rigtig har nået at julehygge det jeg gerne ville. Men i hvert fald er det blevet juleaftensdag og jeg glæder mig som et lille barn (næsten).

Morgenen startede med forberedelse af maden. Jeg har lavet et fad med bagte rodfrugter og en appelsinsalat med granatæbler. Min mor har lavet risalamanden færdig, lavet agurkesalat og er ligenu i gang med at forberede anden og flæskestegen. Jeg kan egentlig rigtig godt lide at lave julemad, men når vi når det punkt, hvor min mor går i gang med at lave and, så er der ikke så meget jeg kan lave og det er der jeg begynder at føle mig som et lille barn. Det er ca. 3 timer til vi skal i kirke og jeg aner ikke hvad jeg skal give mig til og jeg har en følelse af ikke at kunne vente til det bliver aften. Udenfor ligger den sm…

Julesang og bjældeklang (og alt det andet)

Billede
Idag blev de sidste julegaver købt. Det var nogle af de få gaver som vi ikke havde fået over nettet. Og selvom det jo godt kan være sådan lidt stress og jag at rende rundt i byen, når der er mange mennesker, er det nu også lidt hyggeligt at købe ind i rigtige butikket frem for at købe over nettet. Det er da hyggeligt at gå rundt oppe i byen og høre kirkeklokkerne spille julemelodier. Der er også købt ind til julemiddagen. Sidste år valgte jeg at lave en rødbedesalat som jeg selv synes var rigtig lækker, men den faldt ikke i så god jord hos min familie som ikke er så vilde med rødbeder.Så i år har jeg valgt at lave en appelsinsalet med granatæble og en omgang rodfrugter tilberedt med timian, hvidløg, appelsin- og citronskræl. Jeg prøver ligeså langsomt at introducere nye retter i julemiddagen, da jeg ikke er så vild med den traditionelle julemiddag. Men der bliver jo selvfølgelig serveret nogle mere traditionelle ting såsom rødkål, brunekartofler, kogtekartofler, kartoffelchips, and,…

Blir det mon hvid jul i år

Billede
Hvis man kigger ud, så ser det ikke ligefrem ud som om man skal håbe på en hvid jul, men ifølge vejrudsigterne kunne det faktisk godt gå hen og blive et år med hvid jul. Lillejuleaften skulle der komme en del sne. Der ville da være fantastisk med sne juleaften.


Julegaverne er så småt ved at være i hus, så nu står den bare på julehygge, julebag og julekonfekt. (Jeg vælger lige at glemme alt om opgaveskrivning de næste par dage).


Årets konfekt og julebag.

Billede
Jeg elsker at bage småkage og lave konfekt til jul. Det er en af de aktiviteter som man kan samles om i familien og det er virkelig hyggeligt. Min moder og søster har allerede lavet vanillekranse og fedtebrød, men de næste dage lavet vi klejner, havregrynskugler, marcipan, honninkagehus og måske også nogle andre ting. Her har i opskrifterne på de ting vi skal lave.

Honningkagefigurer lavet ud af den resterende dej fra honningkagehuset.



Fedtebrød:

Ingredienser:
125 g hvedemel
0,25 tsk hjortetaksalt
125 g smør
65 g kokosmel
65 g sukker

flormelis til glasur

Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienser sammen til en dej. Rul dejen i 3 lange flade stænger 5 cm. brede og knap ½ cm. tyk. Læg dem på en smurt plade og bag dem lysebrune (ca. 10 minutter), ved 200 grader C. Glaser stængerne mens de er varme og stadig på bagepladen. Skær dem i skrå snitter, kom dem på en rist og lad dem blive kolde.
Havregrynskugler:

Ingredienser:
250g smør
6 dl. havregryn
2 dl sukker
1 dl. kakao

kokosmel

Fremgangsmåde:

Julepynt (links)

Det er virkelig vidunderligt med julepynt rundt omkring. Ikke kun på juletræet, men også til hjemmet. Det skal bare ikke være for meget. Men det er jo selvfølgelig også en smagssag. Men i hvert fald er der her nogle links til hjemmesider, hvor man kan købe julepynt:
JuleEventyr julepynt.dk JuleImperiet bronners.com christmasplace ornaments.com/ 

I sne står urt og busk i skjul

Billede
Idag er det den 10. December og sneen ligger og pynter uden for. Stormen er aftaget, så nu kan man faktisk nyde sneen. Jeg vil tror at der er mange børn som bygger snemænd og kælker idag. Hvis jeg nu havde en dejlig varm flyverdragt, så tror jeg også jeg ville opholde mig ude i sneen. Ja da i hvert fald, hvis jeg kunne lokke nogen med derud. I stedet sidder jeg inde i varmen og kigge ud på den smukke sne.




Jeg ved at folk har forskellige holdninger til sne. Men for mig er sneen med til at skabe julestemning, men det er også det som får det til at virke mindre trist og gråt. Jeg vil give folk fuldkommen ret i at det er noget besværligt, men det er jo ikke rigtig noget vi kan gøre noget ved, så jeg synes man skal se på de positive ting ved sneen. Børn elsker den, det virker meget lysere udenfor og hvem kan benægte at nyfalden sne ser utroligt smukt ud. Forhåbentlig ikke ret mange.
Kalenderlys og adventskrans lavet af min kære moder. Jeg synes hun er god til det og de er aldrig ens. Jeg sy…

Advent og snestorm

Billede
Så kom der rigtig meget sne og så på denne advents søndag. Jeg skulle egentlig have været i kirke og synge, men det kunne jeg godt opgive. Det blev i stedet for til en lille gåtur i sneen og tid til at kigge lidt på julegaveshoppingen som i år primært kommer til at foregå over nettet. Jeg har ikke tiden til julegaveshopping og slet ikke lysten til at rende rundt fra butik til butik for at finde gaverne, så derfor vælger jeg at gøre det sådan.

Det er virkelig hyggeligt at kigge ud på det hvide landskab. Jeg elsker det. Det er virkelig upraktisk, men jeg kan ikke lade være. Det ville være en perfekt dage til at bage småkager, men desværre var vi ikke så forudsigelige, så vi har ikke indgredienserne til at bage. Men mon ikke vi når det inden jul. I hvert fald er det virkelig hyggeligt med en dag, hvor man ikke rigtig kan andet end at være inde og kigge ud på det smukke vejr.

Tilbehør til julemiddagen: Hjemmelavet traditionel julemad

Hvis man har tid og lyst, så kan man jo prøve at lave tilbehøret til julemiddagen selv helt fra bunden. Mange af os køber de færdiglavede udgaver, men fordelen ved at lave det selv er at man ved nøjagtig hvad der er i maden og så skulle det eftersigende også smage bedre. Nogle af ingredienserne i de forskellige opskrifter kan du også selv lave, men det bliver ikke beskrevet her.



Opskrift 1: Rødkål

Ingredienser:
2 kg. rødkål
½ liter lagereddike
½-1 spsk salt
350 g sukker
2 dl. ribssaft
Atamon

Fremgangsmåde
Fjern de yderste blade fra rødkålen og snit rødkålen i tynde strimler. Put rødkålen i en stor gryde, hæld eddiken over og lad det simre en times tid. Smag til med salt, ribssaft og sukker og lad det derefter koge videre i 20-30 minutter.Tilføj en spsk. atamon til rødkålen og hæld rødkålen op i glas som er skyllet i atamon. Rødkålen skal være dækket af lagen. Skru lågene på, mens de endnu er varme og opbevar dem køligt og mørkt.

Opskrift 2: Syltede Asier

Ingredienser:
1 kg. Asier
½ l. edd…

Det sørme, det sandt december...

Billede
Og december er endda startet med en smule sne. Og med udsigter til mere i løbet af ugen. Så er det Jul. Det er bare dejligt.