Her falder vinterens første sne

Jeg var egentlig lidt overrasket, da jeg igår så inde på TV2 hjemmeside at der op til weekenden kommer vinterens første sne/slud. Det er nok mest fordi at der jo i sidste uge var rimeligt høje temperaturer, så jeg var nok ikke forberedt på sådan en hurtig ændring. Men altså, som de skriver er der íkke tale om kæmpe mængder og det vil jo være lokalt, så det er ikke engang sikkert at man får sne. Men man kan se på deres hjemmeside, hvor den første sne forventes at falde.

Jeg håber på en lille smule her. Jeg kommer i så godt humør, når det sner. Og på forhånd undskyld til dem som synes at sneen gør livet mere besværligt. Det er der vel egentlig ingen tvivl om, men jeg elsker det. Og jeg tænker lidt at det kan man jo ligeså godt gøre, da vi jo egentlig ikke kan kontrollere vejret.

Og til slut lige en ekstra lille bemærkning. Igår så jeg at der var nogle der havde hængt en lyskæde op på deres altan. Det bliver bare så hyggeligt, når der er lyskæder alle vegne. Dog er jeg ikke stor fan af det der med farvede lydkæder. Det kan være sjovt nok at se et hus, hvor der er totalt overpyntet, men min personlige holdning er nu at det ikke er videre pynteligt. Men hver sin smag. Der skal jo være plads til alle.

Man kan ikke have et indlæg om sne uden et billede. Det bliver godt nok ikke denne mængde vi får, men lidt har også ret.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

DR julekalendere 2017

Hjemmelavet vaffel ala Jamie Oliver.

Tinkas Juleeventyr

Julemarkeder 2017