Indlæg

Viser indlæg fra oktober, 2012

Vendsysselsk grønlangkål

Ingredienser:

1 pk. frossen grønkål
1 al piskefløde
20 g smør
20 g svinefedt
10-20 g sukker
Salt og Peber


Fremgangsmåde:

Grønkålen optøs og hakkes. Fedtstof smeltes i en gryde og grønkål tilsættes og varmes godt igennem. Fløden tilsættes lidt ad gangen til den ønskede konsistens er opnået. Grønlangkålen sødes med sukker efter behov, og der smages til med salt og peber.

Sønderjysk grønlangkål

Ingredienser:

500 g kogt, hakket grønkål
1½ dl piskefløde
25g oliemargarine
Salt og peber






Fremgangsmåde:

Varm oliemargarinen i en tykbundet gryde og kom grønkålen i. Tø grønkålen op ved lav varme. Tilsæt minimælk og smag til med salt og peber. Tilsæt evt. suppe fra hamburgerryggen.

Så blev vejret vinterligt

Billede
Jeg så faktisk ikke selv sneen, men jeg hørte at der var andre der gjorde, så der er faldet lidt sne, der hvor jeg var. Men det er slet ingen tvivl om at vinteren er på vej. Det er hundekoldt udenfor og selvom klokken er ved at være 10, er der stadig rimfrost udenfor. Puha, hvor er det koldt. Det er ikke sne, men det ser nu meget fint ud. Men mon ikke vi, når at få noget sne inden denne vinter er overstået. Det tror jeg. Og så håber jeg på at vi får hvid jul.




Så starter vi med julesangene

Billede
Jeg synger i klassisk kor og for at være klar med et juleprogram, så må man igang med at øve julesange i ordentlig tid. Igår begyndte vi så at synge julesange. Jeg var egentlig ikke videre opsat på at skulle afsted, men jeg gik derfra i overordentligt godt humør og jeg var ikke den eneste. Julesange gør bare folk glade og det er som om man aldrig bliver træt af at synge dem selvom man har sunget dem tusinde gange. Jeg tror faktisk at vi har et juleprogram i år som de fleste vil synes om, da der er en del klassikere. Men i tilfælde af at andre har lyst til at komme lidt i julestemning allerede, så vil jeg da lige sætte nogle videoer ind med nogle af de ting vi skal synge. Det er ikke nødvendigvis de samme arrangementer, men man kommer alligevel i julestemning uanset, hvilket det er.

Idag er der forresten kun 2 måneder til juleaften!!


Flere Juleglimt

Billede
Der begynder langsomt at være flere og flere tegn på at vi nærmer os den søde juletid. Butikkerne er begyndt at finde julepynt, julekalendere, juleslik, etc. frem, de forskellige blade er begyndt at lave deres julenumre, og på tv begynder der at kommer reklamer for julekalendere.

Jeg har i denne uge købt to blade, hvori der er skrevet om julen. Det ene er 'hendes verden's Julehæfte og det andet er 'mad og bolig' som så småt er begyndt at skrive om julen.






Jeg var så dum nok til at vove mig ind i Søstrene Grene igår, da jeg ventede på at kunne komme videre med en bus. Under normale omstændigheder kan det være meget fristende for mig at gå ind i Søstrene Grene, men når der så også er julepynt derinde, så bliver jeg virkelig nemt fristet. (Så er det godt at det ikke er det dyreste sted at blive fristet) Jeg må indrømme at jeg lod mig friste og købte dermed den første juleting i 2012. I Søstrene Grene kan man købe de sødeste kagedåser og jeg kunne simpelthen ikke stå for …

Her falder vinterens første sne

Billede
Jeg var egentlig lidt overrasket, da jeg igår så inde på TV2 hjemmeside at der op til weekenden kommer vinterens første sne/slud. Det er nok mest fordi at der jo i sidste uge var rimeligt høje temperaturer, så jeg var nok ikke forberedt på sådan en hurtig ændring. Men altså, som de skriver er der íkke tale om kæmpe mængder og det vil jo være lokalt, så det er ikke engang sikkert at man får sne. Men man kan se på deres hjemmeside, hvor den første sne forventes at falde.

Jeg håber på en lille smule her. Jeg kommer i så godt humør, når det sner. Og på forhånd undskyld til dem som synes at sneen gør livet mere besværligt. Det er der vel egentlig ingen tvivl om, men jeg elsker det. Og jeg tænker lidt at det kan man jo ligeså godt gøre, da vi jo egentlig ikke kan kontrollere vejret.

Og til slut lige en ekstra lille bemærkning. Igår så jeg at der var nogle der havde hængt en lyskæde op på deres altan. Det bliver bare så hyggeligt, når der er lyskæder alle vegne. Dog er jeg ikke stor fan af …

Den tidlige jul - åh ja!!

Så er vi igen nået til den tid, hvor folk begynder at brokke sig over at julen, da også starter tidligere og tidligere. Det er tiden, hvor der begynder at komme juleting frem i butikkerne. I virkeligheden er det vel her i efterårsferien at det kommer frem, hvert eneste år, men om det så først var 14 dage senere, så var der vel nogle som ville brokke sig alligevel.

Men ikke mig. Igår så jeg at de så småt var ved at finde juleting frem i føtex og idag så jeg inde på søstrene grenes hjemmeside at de også er begyndt at sælge julevarer. Og det er jo ikke sådan at butikkerne selv har pyntet op til jul endnu. (Selvom jeg nu nok ikke ville være den der brokkede mig over det). De er jo blot begyndt at sælge juleting.

Men jeg render i hvert fald allerede rundt og glæder mig til at jule. Jeg kan næsten ikke vente til der kommer pynt frem og til at skulle julehygge og lave julebag. Jeg så også kort varigt at de i aften i guide på tv østjylland viser noget fra Torslow julemarked som starter imorge…

Julemarkeder/Julearrangementer 2012

Billede
Julen er en tid med en masse hjemlig hygge, men hvis man bliver træt af at stå i hjemmet og bage brunkager og honningkager, så er der jo også mulighed for at gå ud og opleve julen ude i offentligheden. Jeg vil her prøve at lave en lille liste over julearrangementer/julemarkeder som jeg regner med eller overvejer at tage til. Da jeg jo bor i østjylland vil det jo primært være arrangementer herfra, men det er forholdsvist nemt selv at finde julearrangementer på nettet. Jeg regner så med at lave nogle blogindlæg med billede fra de ting som jeg rent faktisk ender med at tage til i julen. Jul i Den Gamle By ~ 17. November til 30. December Julemarked i Ridehuset ~ 25. November til 21. December Jul i Tivoli ~ 16. November til 30. December Jul på Gammel Estrup ~ 1. December til 23. December Torslow Julemarked ~ 19. Oktober til 23. December Jul i Den Gamle Skovmølle ~ Advents søndage 'Jul på Slottet' (Århus Musikhus) ~ 1. December til 16. December Julemarked på Den Gule Gård ~ 17.-18. Novemb…

Historiske juleopskrifter

Billede
På den gamle by's hjemmeside findes en liste med historiske juleopskrifter. Ved hver opskrift står der, hvornår den er fra og ved nogle står der også hvor de er fundet. Så hvis du vil finde inspiration til din julemad fra de gode gamle dage, så kan du se siden her.

Jeg synes personligt at det er lidt sjovt. Om jeg i virkeligheden selv får brugt nogle af dem, ved jeg nu ikke, men jeg synes det er lidt sjovt at se, hvordan julemaden har ændret sig, men også hvilke ting vi har bibeholdt. Og så kan man jo overveje, hvorvidt det er sandt at "I de gode gamle dage, da var julen mere Jul", som der blev sunget i 'Alletiders Nisse'.



Juleuro fra Georg Jensen 2012

Billede

De første juleglimt

Billede
Nu er vi i oktober og jeg vil så småt begynde at komme med nye indlæg. Simpelthen fordi jeg ikke kan lade være. Jeg ved nogle vil synes at det er for tidligt, men når man begynder at kunne se de første juleglimt rundt omkring, så vælger jeg også at give efter for fristelsen og tage forskud på julen.


'Det store gemmehæfte Julen'
Det er nu tiden, hvor julehæfterne begynder at komme frem. 'Det store gemmehæfte Julen' er det første jeg har set i år, men det betyder dog ikke at der ikke allerede har været andre. Men som den store juletosse jeg er, så kunne jeg ikke lade være med at købe det. Det minder mig om at nu er julen på vej og giver mig mulighed for at tage lidt foreskud på julen.

Det varer heller ikke længe før vi begynder at øve julerepetoire i mit kor, hvilket jeg glæder mig usigeligt til. Hvis det er noget jeg elsker ved julen, så er det at synge julemusik. Og så kan jeg ikke andet end at komme i julestemning, når jeg synger/hører julemusik.



Julen er en herlig t…