I aften er det juleaften

Så kom dagen. I aften er det juleaften.

Normalt har jeg sunget i kirke juleaften, men for første gang i 7 år skal jeg ikke synge juleaften, så derfor har der været tid til at hjælpe lidt med forberedelserne. Dagen er startet med Rugbrødsbagning til julefrokost imorgen samt klargørelse af den rødebedesalat til i aften som jeg skulle stå for. Jeg fejrer stadig jul hos mine forældre, så det er endnu dem der står for de store forberedelser.

Vores Juletræ - pyntet med rød og guld pynt som min mor vil have det.


Igår blev træet pyntet. Hos min mor er træet pyntet med rødt og guld. Der er glaskugler engle, fugle, klokker, trommer og meget andet. Træet står klart. "Juletræet med sin pynt, venter på vi får begyndt". Det smukke juletræ står klar til at blive danset rundt om i aften. I min familie er et af højdepunkterne juleaften, når vi danser om juletræet og synger julesange. Dog er jeg end med at blive forkølet i år, så det bliver ikke ligefrem skønsang fra min side, men det skal nu nok blive hyggeligt alligevel.

Jeg elsker julen og alt, næsten, som den indebærer. Vi har nogle traditioner i min familie som selvfølgelig ikke er fast tømrede, og der er da nogle ting jeg måske ville ændre lidt på, den dag jeg selv skal holde jul, men vigtigst af alt er at have en hyggelig aften i selskab med folk man holder af. Gaverne er for mig blevet noget sekundært. Jeg glæder mig til at folk pakker de gaver op som jeg har købt til dem, men det er ikke så vigtig med dem man selv skal pakke op.

Jeg håber at alle derude får en rigtig god juleaften.


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Coca-Cola lastbilen kommer til Danmark

"Luk julefreden ind"

Tilbehør til julemiddagen: Inspiration fra den Engelske julemiddag

Maileg Julepynt 2017