Indlæg

Viser indlæg fra 2011

På gensyn

Så er denne jul ved at være overstået og faktisk også dette år. Snart står der 2012 i kalenderen. Det har været en god jul. Jeg kunne have ønsket at jeg ikke havde været så travlt optaget af opgaveskrivning, så jeg havde haft bedre tid til alle de fantastiske ting som hører julen til, men eksamener i julen kommer jeg nok heller ikke uden om de næste 2 år. Men julen er jo fantastisk uanset hvad og jeg glæder mig allerede til næste jul. I hvert fald, hvis vi går endnu en dårlig sommmer i møde. ;)

Vi havde en fantastisk juleaften. Jeg endte med at spille klaver mens der blev danset om juletræet, da jeg absolut ingen stemme havde. Det er ellers noget af det som jeg normalt ser meget frem til, men tilgengæld fik jeg øvet mig i at spille klaver foran andre mennesker, så intet er så dårligt at det ikke er godt for noget.

Næste år håber jeg på at kunne afprøve lidt flere ting i julen. Det var en success med noget andet tilbehør juleaften og min hjemmebagt rugbrød var også ganske udemærket sel…

Rødbedesalat (4. pers)

Ingredienser:
400 g. rødbeder
2 æbler
2 spsk. hvidvinseddike
1 spsk. vand
1. spsk. sukker

Fremgangmåde:
Rødebeder og æbler rives og blandes i en skål. Hvidvinseddike, vand og sukker røres sammen og hældes derefter ud over de revne rødbeder og æbler. Lad salaten trække i køleskabet i en times tid.
Tip:
1. Tilføj evt. en smule solsikke kerner. Det smager rigtig godt og det mætter mere.
2. Erstat evt. det ene æble med 40 g. finthakket peberrod.

Juleevangeliet

Vi kender alle juleevangeliet. Selvom man ikke går i kirke, så er det nærmest umuligt ikke at have hørt det. Og selvom julen for os er meget mere end dette, så er det jo egentlig det som julen handler om. Fejringen af Jesu fødsels.

Lukasevangeliet kapitel 2 vers 1-20

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens…

I aften er det juleaften

Billede
Så kom dagen. I aften er det juleaften.
Normalt har jeg sunget i kirke juleaften, men for første gang i 7 år skal jeg ikke synge juleaften, så derfor har der været tid til at hjælpe lidt med forberedelserne. Dagen er startet med Rugbrødsbagning til julefrokost imorgen samt klargørelse af den rødebedesalat til i aften som jeg skulle stå for. Jeg fejrer stadig jul hos mine forældre, så det er endnu dem der står for de store forberedelser.
Vores Juletræ - pyntet med rød og guld pynt som min mor vil have det.

Igår blev træet pyntet. Hos min mor er træet pyntet med rødt og guld. Der er glaskugler engle, fugle, klokker, trommer og meget andet. Træet står klart. "Juletræet med sin pynt, venter på vi får begyndt". Det smukke juletræ står klar til at blive danset rundt om i aften. I min familie er et af højdepunkterne juleaften, når vi danser om juletræet og synger julesange. Dog er jeg end med at blive forkølet i år, så det bliver ikke ligefrem skønsang fra min side, men det skal …

Jul med Camilla Plum

Billede
For ikke ret længe siden købte jeg bogen Jul skrevet af Camilla Plum. Det er en rimelig stor bog fyldt med opskrifter og heldigvis er det den type kogebog, hvor der er en masse billeder af maden. Bogen er rigtig god med inspiration til julemaden. En del af det er mere eller mindre traditionel julemad med et lille twist, menogså idéer til julemad som vi måske ikke er så bekendte med i Danmark. Det er en rigtig god bog til at få idéer til at gøre julemaden lidt mere spændende. Den indeholder alt fra inspiration til julefrokosten,til juleguf, til spiselige gaver, men den kommer også med idéer til hverdagsmad i decembermåned, hvilket bestemt ikke er en dårlig ting, Må indrømme at den ikke når at komme i brug i år, men jeg vil bestemt ikke udelukke at jeg fremover vil hente inspiration i bogen. Det er i al fald en rigtig fin bog.

Camilla Plums julebog som indeholder en masse interessante opskrifter.
Det er en bog hvori man har vovet at komme med forslag til nyt julemad. Jeg er også selv en …

Årets konfekt og julebag

I år har vi lavet noget mere julekonfekt og julekager selv end vi har gjort de sidste mange år. Min mor er kok og har derfor travlt i julen og har derfor forståeligt nok ikke det store overskud til at lave for meget selv, men i år har min søster og jeg stået for det.  Vi har nået at lave havregrynskugler, cornflakestoppe, mandeltoppe, kokosmakroner, fedtebrød og marcipan.  Du kan her læse opskrifterne på nogle af de ting vi har lavet.


Havregrynskugler:

Ingredienser:

250g smør
6 dl. havregryn
2 dl sukker
1 dl. kakao

kokosmel

Fremgangsmåde:

Bland alle ingredienser undtagen kokosmelen. Ælt det sammen. Tril det til kugler og rul dem i kokosmelen, Sæt dem på køl indtil de skal spises.

Cornflakestoppe:

Ingredienser:

200 g chokolade
2 tsk kanel
revet appelsinskal (økologisk)
2 dl cornflakes (eller hvad der lige passer)
20 g smør

Fremgangsmåde:

Smelt smøren og chokoladen i en gryde ved meget svag varme. Når chokoladen er smeltet tilføjes de resterende ingredienser og derefter bruges to skeer til a…

4. Søndag i Advent

Vi tænder fire lys i kvæld og la'r dem brænde ned, for længsel, glæde, håb og fred, men mest alligevel for fred på denne lille jord, hvor menneskene bor.

Sikken voldsom trængsel og alarm

I år blev det heldigvis ikke tilfældet. De seneste år har jeg været meget sent ude med julegaveindkøb, men i år er julegaveræset slut allerede idag. I år har jeg også valgt at gøre købene på nettet eller i min hjemby som er en mindre by.

Jeg har erfaret at det at lave indkøb i en større by som Århus bare er med til at gøre julegaveindkøbene endnu sværere. Man render fra den ene butik til den anden, da man er bange for at man havde kunnet få gaven billigere et andet sted. Når man køber julegaver et sted, hvor mulighederne er mindre, så finder man relativt hurtigt en gave og tænker ikker over om det kunne fås billigere et andet sted. Det her er i hvert fald en erfaring jeg vil tage med mig i de kommende år.

3. Søndag i Advent

Så tænder vi tre lys i kvæld, for længsel, håb og glæde. De står og skinner for sig selv og os, som er til stede. Så tænder vi tre lys i kvæld, for længsel, håb og glæde.

Det er hvidt derude

Igår var jeg i helt vildt godt humør over en smule sne, men da jeg for en halv time siden kom hjem til Højbjerg, Århus, efter at have sunget julekoncert i Linå kirke, var der et ordentligt lag sne udenfor. Det er selvfølgelig ikke sammenligneligt med sidste år, men taget i betragtning at temperaturerne var ret høje for en uge siden, så er der en del.

Nu er det virkelig jul!

Der er ingenting i verden, så stille som sne.

Idag faldt årets første sne. Det var ikke meget der kommer og den smule der lå forsvandt i løbet af nogle timer, men det var alligevel nok til at jeg sad inde i klasseværelset og havde svært ved ikke at kigge ud engang imellem, og jeg kunne se at andre havde det ligesådan.

Men der er nu meget delte meninger om sneen. Jeg ville være helt vild med en god omgang sne. Ja det er besværlig, men hvor er det også bare hyggeligt her i juletiden. Jeg tror også at jeg er blevet forvænt efter de seneste to år med hvid jul og kunne mærke at jeg lidt manglede noget sneen for at jeg sådan rigtig kom i julestemning. Men idag da sneen faldt stille fra himlen (sådan så det ud indefra, men udefra blæste det forfærdelig), kom jeg virkelig i julstemning. Ja indrømmet, jeg var det allerede, men sneen var bare med til lige at gøre det en tand bedre. Men håber nu stadig på hvid jul, om det så bare er en lokal hvis jul, selvom det nok ikke er det mest sandsynlige.

Her

2. søndag i advent

Så tænder vi to lys i kvæld, to lys for håb og glæde. De står og skinner for sig selv og os, som er til stede. Så tænder vi to lys i kvæld, to lys for håb og glæde.

Tilbehør til julemiddagen: Salater

Jeg er en af de mærkelige mennesker som egentlig ikke er særlig vild med julemad. Jeg synes at and smager rigtig godt, men bryder mig ikke om brunsovs, agurkesalat, rødkål, brunekartofler, osv. Så Juleaften sidder jeg med et stykke and, nogle franske kartofler og nogle kogte kartofler på min tallerken og det er ærlig talt ret kedeligt. Så jeg har besluttet at jeg i år vil komme med en tilføjelse til vores julemiddag og at det skal være en salat. Jeg har fundet nogle salater som jeg synes passer ind i julemiddagen (nogle sundere end andre). Det må nemlig gerne være noget som er ud over det sædvanlige, men som stadig hænger sammen med resten af maden. Jeg regner i hvert fald med at lave en af disse salater juleaften.

Opskrift 1: Rødbedesalat (4. pers)

Rødbedesalat smager rigtig godt og farvemæssigt passer den også ind med det andet julemad. Der findes selvfølgelig mange forskellige varianter på nettet, så du kan nemt finde en som passer ind i din smag. Denne opskrift har jeg brugt nogle…

Det' sørme, det' sandt december

Billede
Så blev det endelig den første december. Jeg har virkelig gået og ventet på det. Nu begynder der at komme julekalender, så nu føles det som rigtig jul. Jeg ved godt at man i en alder af 22 år nok er lidt for gammel til at se julekalender, men jeg synes nu at det er meget hyggeligt. Det er ikke sådan at jeg bare skal sidde foran skærmen ligesom dengang jeg var lille, men synes virkelig at det er en virkelig fin tradition at holde fast i.

Jeg er meget spændt på at se TV2's nye julekalender Ludvig og Julemanden og se hvor god den er. Det er ved at være noget tid siden at der har været sådan en rigtig god julekalender. Nogle af favoritterne fra da jeg var lille var klart Pyrus og Nissebanden. Og Nissebanden har man jo så endnu engang mulighed for at gense i år.

Men hvorom alting er, er det nu ved at være jul og forhåbentlig står programmet på julehygge hele weekenden.




Julestress? Nej tak!

Altså, jeg tror problemet idag med julestress er at folk prøver at leve op til et ideal. Det skal være hyggeligt, der skal bages julekager, pyntes, klippeklistres, laves julemad, osv. Men jeg tror at noget at det vigtigste med julen er at overveje hvad man egentlig har lyst til.

Kan du lide at bage, så er det jo virkelig en højtid, hvor man kan få stillet sin lyst, men hvis du synes at det er en forfærdeligt, så er det jo det man lader være med. Man har jo rig mulighed for at købe det færdigt. Jeg tror at mange, nok især kvinder, føler at det er en pligt at stå i køkkenet og lave alskens lækkerier, men i virkeligheden tror jeg ikke at folk forventer dette. Man bilder sig bare ind at man er nødt til det.

Personligt elsker jeg alle ting der har med julen at gøre. Jeg nyder at bage, at pynte op, osv. Det eneste jeg ikke er god til at det med at købe julegaver. Jeg er sådan en der får stress, når mange mennesker render og skubber til hinanden, mens de prøver at finde gaver og jeg har fun…

Nu tændes tusind julelys på jorden mørk og rund

Nu tændes tusind julelys På Jorden mørk og rund Og tusind stjerner stråler ned Fra himlens dybblå bund
Denne sang passer ufatteligt godt på denne tid. For 2-3 uger siden begyndte folk at sætte deres lyskæder op i haverne og det var, og er, virkelig et lys i den mørke tid. For mig varslede det at nu var det snart jul, men det var også bare noget som i sig selv var med til at gøre en i godt humør.
Jeg synes at udendørsbelysningen er noget af den bedste julepynt. Jeg elsker at gå en tur og se på det. Dog må jeg indrømme at jeg ikke er meget til alle de der farvede pærere. Jeg synes at det er sjovt nok at se de huse, hvor folk er gået helt amok, men jeg foretrækker nok mere de enkle. For mig er det enkle smukt og hyggeligt. Det er lyset i mørket. Mens det andet mere er underholdene end smukt.  Der vil måske være nogle der er uenige i dette, hvilket selvfølgelig også er helt iorden, men dette er min mening.

Men hvorom alt er, så er det virkelig noget som jeg sætter pris på og det er også…

1. søndag i advent

Så tænder vi et lys i kvæld, vi tænder det for glæde, Det står og skinner for sig selv og os, som er til stede, Så tænder vi et lys i kvæld, vi tænder det for glæde,

Så blev det den første søndag i advent. For mig betyder det at det nu er helt tilladt at mene at nu er det jul. I mange hjem pynter man op denne søndag. Jeg ved i hvert fald at der er blevet pyntet op hjemme hos mine forældre idag. Jeg var desværre ikke med, da jeg skulle synge til de Ni læsninger i den kirke, hvor jeg synger i kirkekor.
De Ni læsninger er efter min mening en ret god begyndelse på julen som det måske ikke er alle dansker der kender til. De ni læsninger er oprindeligt en tradition fra England, men hvor man i England opførte de ni læsninger juleaften gør man det i Danmark i ugerne op til jul. De ni læsninger er en musikguds-tjeneste, hvilket betyder at der imellem hver af teksterne opføres noget musik Teksterne handler om skabelsen, syndefaldet, bebudelsen, Jesu fødsel, frelse, etc.
Det der er så f…

Nu vil vi sjunge og være glad

Billede
En af de ting som gør jule til rigtig jul for mig er Julemusik. Julen ville ikke være det samme uden musik. Som musikstuderende og korsanger er jeg jo nok også påvirket af min glæde ved musik, men vi har altid i min familie gjort meget i sanglege og sangen om juletræet har altid været meget vigtig. Uden musik og sang ville julen ikke rigtig være jul.

Jeg bliver altid i godt humør, når vi når denne tid på året. Til kor begynder vi at synge julesange og selvom jeg måske har haft en dårlig dag, kan jeg kun komme glad fra kor, når vi har sunget julesange. Det er noget ved julen og julesange som får den barnlige glæde frem i mig. Jeg elsker det magiske ved julen og vil gøre alt for at bevare min barnlige forventning til julen. Jeg vil ikke tænke på julen som stressende og dyr tid. I stedet er julen for mig en tid, hvor man gør ting sammen. Og der findes jo også en masse gratis glæder i julen. Julemusik er med til at danne dette magiske univers.


Der er de julesange som man har sunget siden …

Julen varer længe, koster mange penge

December nærmer sig og mine tanker begynder, så småt at indholde idéer til årets julegaver. Hvem skal have hvad og hvad ønsker man sig selv. Jeg elsker at give gaver. Især hvis man har fundet en gave som virkelig er den rigtige. For mig er det så egentlig i pricippet ligemeget om gaven er hjemmelavet eller om den er billig eller dyr. Det vigtigste er at folk har prøvet at finde en gave til en som de tror man vil blive glad for.

Jeg giver julegaver sammen med mine søskende og min lillesøster og jeg er ved at skabe en tradition med at bruge en dag på at købe gaver sammen. Det hjælper mig og en smule med at bevare roen i en af de situationer ved julen som jeg finder lidt stressende: juleindkøb. Jeg har dog også overvejet at lave nogle hjemmelavede julegaver oveni, men hvorvidt det bliver til noget i år er en anden sag.

For nogen mennesker kommer julen nemt til at handle om julegaverne og folk sætter sig i gæld for at købe store julegaver, fordi de mener at julegavens størrelse/pris har …

Nu er der ikke længe igen

Julen nærmer sig med hastige skridt og om under to uger er det første søndag i advent. Jeg kan næsten ikke vente med at komme igang med at julehygge. Jeg har længe gået og været i julestemning, hvilket kommer sig at flere ting.

For det første har der været pyntet op i butikkerne længe. Mange brokker sig over det og synes at man så er blevet træt af julen, når den begynder, men for mit vedkommende er det mere et spørgsmål om at det er træls at gå og være i julestemning, når det ikke er "lovligt" at jule endnu. Men nu er vi ved at være så tæt på december at det virkelig bare er fedt. Og der er efterhånden kommet en del mere pynt i gaderne.

For det andet er jeg korsanger. Faktisk synger jeg i flere kor. Når man synger i kor begynder man jo tidligt med at synge julesange, så man er klar til at synge julekoncerter. Det betyder ar jeg allerede har været igang med at synge Carol of the bells, dejlig er jorden, Barn Jesus i en krybbe lå og mange flere. Kan man andet end komme i ju…

Julebogen - Theresa Maria Jessing

Billede
Jeg har nu købt 'Julebogen' og jeg vil sige at den er alle pengene værd. Den er for det første rigtig hyggelig at læse igennem, hvilket nok også skyldes at den er meget personlig sammenlignet med andre bøger om juleforberedelser. Her handler det ikke om hvordan man skaber en "perfekt" jul med julepynt der bare passer perfekt sammen, men det handler tilgengæld om rendyrket julehygge.
Den hyggelige julebog skrevet af Theresa Maria Jessing.
Bogen kommer med en masse gode idéer til, hvordan man kan gøre julen til en hyggelig og god tid. Som de fleste nok kan regne ud, er idéerne i en bog udgivet af "bonderøvens kone" ikke dyre, hvilket vil sige at de fleste vil have råd til dem. Der er også fokus på at julen skal være en god tid som man nyder, så man skal ikke stresse rundt for at prøve at opnå den perfekte jul.

Bogen indeholder juleeventyr, opskrifter, historier om juletraditioner, idéer til julepynt, idéer til ting man kan lave i julen og meget mere. Det er …